Tivolirevyen

Tivoli er en fin gammel forlystelsespark, så hvordan formidler man samfundssatire uden at blive skinger? Og omvendt, uden at satiren falder helt bag om dansen. Jeg tænkte på forhånd, at det ville blive en udfordrende opgave for Lisbeth Dahl og Price, der havde taget turen fra Bakken til Tivoli for at revitalisere Tivolirevyen og måske genfinde sig selv som kunstnere.

Da Lisbeth Dahl trådte ind på scenen, blev hun mødt med et kæmpe bifald, og det forstås. Hun er 78 år gammel! Hun er en levende legende, selvom hun ikke er helt så sikker på scenen som før. Til gengæld har hun rutinen og et hold, der er klar til at hylde hende. Først kom sangen om Tivoli, hvor de fire delte alle de søde og pinlige, som Linda Ps første beruselse, men mest søde minder.

Så den første sketch med Nicolai Jørgensen, der varetager Københavns familierådgivnings hotline, og modtager opkald fra begge fronter af den eksisterende og tidligere del af royale familie, var aldeles forrygende. Nicolai Jørgensen hopper og springer og citerer at “Tivoli er så almindelig, at Joakims børn kan komme ind.” Derefter var det hit and miss. Andreas Bo som Mette Frederiksen var helt ved siden af, og hans parodiering af diverse kendte personer til en kommende fejring af Tivoli var nogle gange sjovt – for det meste ikke. At fremføre et nummer i en rasende fart gør det ikke bedre, hvis imitationen ikke er overbevisende.

Til gengæld var Lisbeth Dahls sammenspil med Linda P et hit. Det var skønt at se de to sammen på scenen. Dejligt at se Linda P også mestrer andre roller end at være standuper – hvilket de naturligvis kommenterede i en ok vellykket sketch – og hun har en virkelig god stemme. Knap så meget så vi Carsten Svendsen i front, men han var fremragende udklædt som en gris, der svinede danskerne og danskheden til, mens Nicolai Jørgensen sad på balkonen og fodrede ham, og spiste popcorn. Det gav mindelser om Claus Ryskjærs raids i gamle dage.

Vi slap for akrobater og cirkusartister mellem numrene, men desværre var de korte sketches lidt tamme. Det var nemt at finde pointen og punchline før vittigheden var leveret, og således var grinet forsvundet, når nummeret var slut.

Så hvordan var Tivoli revyen 2023? Jeg ved, at mange anmeldere har kritiseret revyen for at være bedaget. Det er ok for mig. Tivoli er ikke Bakken, og bedaget kan også oversættes til nostalgisk, og revyen oplevede jeg fungerede bedst, når den holdt denne fine tone – og bravo for at revyen gjorde det det meste af tiden. Jeg vil meget gerne se endnu en Tivolirevy, men den skal lige finde balancen og tonen.