Oluf Høst Museet

Tak for mad

♥︎♥︎♥︎♥︎

Teaterhusets nye scene Xenon, der befinder sig på øverste i etage i Huset-KBH, som altid summer af liv og glade dage, er en finurlig lille scene. En kunstnerisk legeplads for de (kommende) store talenter.

Læs eller genlæs: White Trash på første klasse

Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente. Det betyder også, at de store teateroplevelser føles virkelig store og, at min overbærenhed for de mere middelmådige stykker er langt større end gjaldt det Det Kgl. Teater.

Denne aften skulle jeg så samtidig opleve madteater for allerførste gang.

Dækket op til aftensmaden

I salen var der opstillet et langbord. Nye omgivelser, nye mennesker og samtaler der høfligt skulle indledes. Denne for nogen nok lettere ubekvemme situation blev gjort mere tryg ved den dæmpede belysning og ostelærredet til tre af siderne, hvilket gjorde rummet mere intimt og hyggeligt.

Inden vi trådte ind i salen, blev vi budt velkommen af tre hviskende og fnisende skuespillere (Maria Strand Renberg, Sara Skei Fostvedt og Amalie Ulla Pontoppidan Witt) hvoraf de to er norske, iført orange tøj og huer der mindede om græskar.

Påklædningen var helt bevidst, for den første ret, ud af i alt fem, var græskarsuppe med karryristede mandler, frisk persille og kokosolie, som kokken Marco Maccarini, der stod bagerst i lokalet gjorde klar og annoncerede indholdet af.

Facts, gakkerier og dans

Til suppen fremførte de tre fnisende skuespillere de mange facts og anekdoter (hvoraf en helt del var lumre) om græskar og rettens andre ingredienser. Jeg stod næsten af inden at have smagt den udmærkede suppe. Det virkede som gak med gak på, uden at det fik mig til at føle noget.

De fire andre retter og ditto forskellige temaer og optrædener, skal du selv opleve, men efter den ublide start fangede jeg efterhånden idéen og lod mig forføre af deres univers og legesyge kreativitet. Jeg kunne ikke lade være med at fnise og klappe begejstret, da det hele var overstået.

Det kræver mod og vilje, at befinde sig centimetre istf. metre fra publikum. Skifte påklædning, spille skuespil, servere mad og rydde af bordet. Stor respekt for det.

Tak for mad

‘Tak for mad’ byder på masser af vilde idéer, men der er (heldigvis) ikke tale om totalteater, så du behøver ikke at løfte dig fra stolen. Hele showet blev eksekveret med samme præcision som hos de dybt professionelle Wallmans.

Læs eller genlæs: Urban nights i Wallmans

xenon tak for mad husetkbh kulturformidlerenDet var ikke en af de største oplevelser, men modigt gjort. Når det var bedst for mig føltes det lidt som at være med i en film af Peter Greenaway. For stemningen var en helt anden end til et klassisk teaterstykke. Maden var lækkert tænkt, men lidt for lunken. Til gengæld er prisen kun 265 – 295 kr. inkl vin.

God appetit.

Værd at vide

Huset-KBH
Rådhusstræde 13
1466 København K

Hjemmeside: huset-kbh.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oluf Høst Museet