Guldtuben i Det Kongelige Teater

Guldtuben er den vildeste kulturbegivenhed, jeg indtil videre har overværet. Det hysteri, der var til stede ved den røde løber, hvor fans efter sigende havde stået siden kl. fem om morgenen, ledte tankerne hen på dengang The Beatles spillede i K.B. Hallen tilbage i 1964. Naturligvis ikke fordi jeg selv oplevede det, men billederne af de skrigende teenagepiger har altid vakt min forundring. For der måtte jo være tale om mere end musik, eller?

Feber

Min forundring over Beatles-feberen blev med Guldtuben vekslet til en fuldstændig rundtosset erkendelse af, at det her fænomen kunne jeg simpelthen ikke helt forstå. Begribe hvordan at samtlige 1200 billetter, til denne aften på Det Kongelige Teater, blev udsolgt på bare otte minutter. De deltagende YouTubere har flere seere end Tv3 og andre reklamebaserede stationer. Der er afgivet 1,4 millioner stemmer osv.

Kampen om meningerne

En tilgang til Guldtuben kunne være den kritiske, og her taler jeg både om de kultursnobbede, de medieforskrækkede samt de, der hylder faldet. Holdningerne til Guldtuben og YouTuberne vælter over dig, hvor end at du tør stille spørgsmålet.Som nævnt ikke blot de kultursnobbede. Inden kameraerne blev tændt, kom en af arrangørerne ind på scenen for at annoncere, at netop Det Kongelige Teater var valgt, fordi at stedet repræsenterer noget, som ikke har fornyet sig i 2000 år. En temmelig provokerende udtalelse. Samtidig med at teatret nok ikke har råd til at undslå sig indtægten (og dermed tæskene) og blot holde næsen i sky.Jeg blev alligevel pænt chokeret, da jeg så, at de gamle malerier i foyeren var blevet påklistret talebobler, og at koryfæerne havde fået en Faxe Kondi i hånden.

Carsten Jensen proklamerede en gang i et DR TV-program, at hvis skulpturerne af Adam Oehlenschläger og Ludvig Holberg (der er placeret foran teatret) var levende, ville man kunne høre dem ræbe ud over Kongens Nytorv. Nu sodavandsbøvses der i teatres indre, og alle kan se det!

Nyd showet

Så jeg forsøgte i stedet at nyde hysteriet, hurlumhejet og det uforfalskede umiddelbare. Hvordan at den røde løber i en times tid genlød af hyl det ene sted efter det andet. Og jeg vidste ikke om hylene skyldtes, at der kom en kendt – som jeg overhovedet ikke kendte og derfor måtte rode i pressematerialet for at finde navnet på ? eller om det var fordi, at Faxe delte kondivand ud. De for mig ukendte kendte brugte mere tid på at lave selfies med deres fans end at stå ved fotovæggen, hvor pressefolkene fra de traditionelle medier holdt til. Og selvfølgelig for det.

Stemningen skyldes nok, at afhængighedsforholdet mellem de unge YouTubere er stærkere her end på andre, nye såvel som gamle, platforme. I blogland taler vi om at finde balancen mellem det personlige og det private. Årets vlogger (sammenkobling af begreberne video og blog) blev i begrundelsen fremhævet som en “der deler alt“.

Nye stjerner, kendt koncept

Man skal ikke tage fejl af, at der var tale om et velorkestreret show. Og bag det står et bureau, Splay Networks, som har formået at gribe tidsånden. Selve showet lignede et hvilken som helst andet prisuddelingsshow med: et værtspar, kendte prisuddelere, sang og dans, sketches og selvfølgelig noget video, hvor man på spøjs – og forudsigelig – vis lod de kendte YouTubere møde TV2 Nyhederne, Hammerslag etc. Ingen nytænkning i konceptet. Men det var det unge publikum tilsyneladende også helt ligeglade med. De var kommet her for at se deres idoler og nyde festen.

Feber

I stedet vendte jeg derfor blikket mod min niece på 12 år, hvem jeg havde inviteret med, for at glæde mig over, at jeg kunne overvære hendes feber. Hendes oplevelse af, hvad der betyder noget lige nu i 2016. Det føltes som et privilegium at være der – og det var i sig selv nok til at gøre aftenen mindeværdig. Mht. sammenligningen med The Beatles. Ja, så vælger de unge selv deres idoler og tiden viser så, hvem af dem der holder.

Værd at vide