Tove Kurtzweil. Hvorsomhelst og intetsted

Jeg var til åbningen af ‘Hvorsomhelst og intetsteds’ på Gl. Holtegaard, der er en udstilling af fotografen Tove Kurtzweil værker. Anledningen er, at Tove Kurtzweil fylder 80 i år. Det er blevet til en soloudstilling med langt over 100 fotografiske værker fra hele hendes virke og er dermed første gang, at hendes arbejde udfoldes i en så omfattende udstilling. Tove Kurtzweil bliver flere steder omtalt som en af danmarks bedste fotografiske kunstnere.

Jeg må med skam erkende, at jeg ikke kendte til Tove inden jeg modtog invitationen. Og det er ikke fordi, at jeg ikke holder af fotografiet som kunstart, bl.a. har jeg flere gange besøgt Museum für Fotografie i Berlin. Nå, men heldigvis bærer udstillingen over med min manglende viden og giver en god introduktion. Tove Kurtzweil er en skøn alsidig dame, og der er masser af værker at gå på opdagelse i, uanset om du er til hendes portrætfotos, rejsebilleder eller tableauer.

Uden at blinke vil jeg anbefale dig at tage turen til Gl. Holtegaard og ind i Tove Kurtzweils univers.

Værd at vide

glholtegaard.dk