Breaking Darkness’ i Nikolaj Kunsthal
Det var en af de forårdage, hvor solen insisterede på at blive, og hvor man egentlig burde sidde med en is ved kanalen – hvis det ikke var fordi at onsdag betyder gratis entré i Nikolaj Kunsthal. Derfor valgte jeg at genbesøge Lars von Triers filmiske univers. Ikke hans mest brutale sider, som ‘The House That Jack Built’ – den blev i sin tid præsenteret for mig af Bjarke Ingels, hvilket er en anden historie – men de mere stiliserede og smukke film som ‘Europa’, ‘Breaking the Waves’, ‘Dancer in the Dark’, ‘Dogville’ og ‘Melancholia’.
‘Breaking Darkness’ er en totalinstallation kurateret i samarbejde med Zentropa og Jens-Otto Paludan, med scenografi af Philip Sacht og et feministisk blik fra forfatteren Sofie Riise Nors. Værkerne breder sig ud over kirkens tre niveauer i fem stedsspecifikke installationer, og udstillingen er godkendt, men ikke direkte skabt, af von Trier selv. Det er en afdæmpet, men velfungerende hommage til en af dansk films mest polariserende skikkelser.
En kirkegang gennem katastrofen
I stueetagen er det ‘Melancholia’, der dominerer. Rummet er sparsomt iscenesat med røg og lys, og en spinkel tipi står i et hjørne som minde om filmens sidste tilflugt. Mest virkningsfuldt er dog de rødder, der kravler ind ad kirkens runde vindue som naturens tavse gengæld. Det er ikke dramatisk, men insisterende.
Læs også Stanley Kubrick – The Exhibition.
Trappen op ledsages af en nedtælling og urovækkende øjne fra ‘Europa’. Det er, som om man træder ind i filmens hypnotiske rækkefølge. På første sal findes udstillingens mest museale indslag: stillbilleder og manuskript fra ‘Dogville’, stilfuldt præsenteret i montre. En motorcykel står i det sidste rum med scener fra ‘Breaking the Waves’ projiceret på væggen. ‘Dancer in the Dark’ er også repræsenteret, om end mere subtilt i det øverste galleri.
En afdæmpet, men intens oplevelse
Udstillingen formår at holde en afdæmpet, men intens tone. Den overforklarer ikke, men antyder og lader stemningen være bærende. Enkelte installationer, som ‘Dancer in the Dark’, føles nærmest fraværende og kunne have fortjent mere opmærksomhed. Men helheden er overbevisende.
‘Breaking Darkness’ gør ikke stort væsen af sig, men det er netop dens styrke. En stramt kurateret og tankevækkende installation, der viser en anden side af von Trier. Anbefales til dem, der søger efterklang frem for effekt. Og hvis ikke andet, så får du en solid undskyldning for at undslippe solen i en times tid.
Værd at vide
‘Breaking Darkness’
Nikolaj Kunsthal, København
9. februar – 27. juli 2025
nikolajkunsthal.kk.dk/udstillinger
