Sunflower Bean på Loppen

Jeg har rålyttet til Sunflower Beans netop udkomne album ‘Twentytwo In Blue’, men det har været med skipninger, idet lyden svinger mellem det ala. The Strokes garagerockede og det, ala. Fleetwood Mac, mere rock-folk poppede.

Det imponerende er, at Sunflower Bean på plade formår at håndtere begge stilarter med legende lethed – så let, at jeg var spændt på om det faktisk holdt live. Fornemmelsen blev underbygget af de hyperstiliserede pressebilleder og musikvideoer, der nærmest ligner en indie-kliche.

Solsikkebønne

Et band, der ord-for-ord oversat til dansk hedder Solsikkebønne, kan vel ikke spille et bedre sted end på Loppen. Det var umindelige tider siden – en Jimi Tenor koncert, hvor kan kom ind på scenen iklædt fe-kostume – at jeg havde besøgt Loppen, men jeg følte mig med det samme særdeles godt hjemme. Nok fordi at det minder meget 1000fryd i Aalborg – gange fire i størrelse. Der var ikke udsolgt, men rigeligt med publikum til at koncerten blev en fest. Sammen hujede og klappede vi, da de tre bandmedlemmer – let slingrende som kun Newyorkere kan uden at virke berusede – kom ind på scenen og fandt sig tilrette ved trommer (Jacob Faber), med guitar (Nick Kivlen) og bas (Julia Cumming).

Let’s Play Some Rock ‘n’ Roll

“Hi! We are Sunflower Bean from New York. Let’s Play Some Rock ‘n’ Roll” proklamerede Julia Cumming, med et smil. Kortere og enklere kan en introduktion vel næppe gøres.

På Loppens lille scene er der ikke megen rum til bevægelse. Den knebne plads blev brugt af Nick og Julia til at spille op mod hinandens guitarer, men langt hellere det end en høj scenekant og et hegn mellem os bandet. Med den samme ubesværethed som på plade fik Sunflower Bean musikken ud til os. Min førnævnte nervøsitet blev øjeblikkelig gjort til skamme. Her er der tale om et band der mestrer det at få deres livelyd over på plade og ikke kæmper med at få lyden fra pladestudiet til at fungere live.

Alle tre eksekverede koncerten superbt, men Især skal Nick Kivlen fremhæves; en sand guitarmagiker, der med sine mange effektpedaler, skabte lyduniverser og masser af lækker guitarsolo blær.

Ude af tid

Noget af det jeg elsker ved at gå til koncerter er, at de ofte tager mig ud af tiden. Med det mener jeg, at når jeg kiggede ud over salen, kunne vi – hvis jeg så bort fra mobiltelefonerne – lige så godt befinde os i år 2000, 2007 eller 2018. Det samme gælder Sunflower Bean. Ingen politiske statement og omtaler af nutidige begivenheder, her var kun Rock ‘n’ Roll af den bedste skuffe.

Værd at vide

loppen.dk
sunflowerbeanband.com