Sct. Hans Have og Hospitals Museum

Sct. Hans Have i Roskilde er en have som ingen andre i Danmark og nu, hvor vi snart flytter til København, bliver jeg simpelthen nødt til at komme med en anbefaling af stedet. Jeg har været så heldig at arbejde som frivillig i haven, bl.a. med at lave en ny hjemmeside, så det er svært at få det hele med i et enkelt indlæg.

Sct. Hans Have

Foreningen Sct. Hans Have råder over to drivhuse, et kapel til kunstudstillinger og en have med frugtbuske, høns og bistade. Beliggende langt fra alfarvej, men alligevel kun 10 minutters gang fra Roskilde Havn, og tæt på Roskilde Fjord gør, at du simpelthen ikke kan lade være med at slappe skuldrene og trække vejret lidt roligere og dybere, når du besøger stedet. Når du først er ankommet, er der er god grund til at blive hængende. I Sct. Hans Have elsker de økologi, og caféen byder, ud over kaffe og hjemmelavede læskedrikke, på frugtkager og surdejsbrød. Det er også muligt at købe lidt mad i form af snacktallerken. Er vejret ikke optimalt, er det muligt at søge ly i det mindste af havens to drivhuse, hvor du under mandel-, figen og ferskentræet kan sidde og varme dig med tæpper. I det store drivhus kan du bl.a. købe økologiske og biodynamiske krydderurter.

scthanshave.dk

Kunst i Kapellet (KIKshh)

Tilknyttet Foreningen Sct. Hans Have, og kun to minutters gang derfra, er der et lille kapel. Bygningen er en del af hospitalets gamle kirkegård og stod indtil for nyligt tomt. Kurator Jeppe Kruse formår at få mange dygtige og interessante kunstnere til, og så vidt jeg ved er stedet booket op med udstillinger både i år og til næste år. Som kunstinteresseret er der god grund til at besøge stedet, idet at flere kunstnere tilpasser deres værker til netop kapellet, og således opstår der noget helt andet, i denne tyste ramme med dets dissektions- og kølerum, end i et almindeligt galleri. Den bedste udstilling jeg har set er Anders Brinchs ‘Diamond Souls’. Udstillingen (se billederne ovenfor) var ment som en hilsen til alle de, som på nogen måde har været eller stadig er tilknyttet dette monstrøse og smukke sted.

Sct. Hans Hospitals Museum

Fortiden er hele tiden til stede på Sct. Hans, og selv når man slapper i haven, er det svært ikke at tænke på de skæbner, der har levet her engang. Heldigvis bliver historien holdt i live på Sct. Hans Hospitals Museum. På museet, der befinder sig i et af de gamle storkøkkener, kan du læse om og se de redskaber, der blev brugt i behandlingen i hospitalets tidligste tider. Flere af metoderne er temmelig chokerende, men som en af de søde kustoder – så vidt jeg ved, er de alle tidligere ansatte på Sct. Hans Hospital – sagde: “man vidste jo ikke bedre dengang. Og måske vil man om 20 år se tilbage og være chokerede over den mængde medicin, vi i dag bruger på at behandle patienter”. Størstedelen af museets rum er brugt på at fremvise tidligere patienters kunstværker.

I stedet for at vise værker  fra en masse forskellige patienter, har museet fornuftigt nok valgt at koncentrere sig om få. Bl.a. hende der troede, at hun var kejserinde af Østrig-Ungarn. Der er noget u-roligt fascinerende over værkerne. Det er som om et filter af kunstnerisk selvbevidsthed er blevet amputeret, og det vi ser er både fordrejet og konkret. Her er ingen omveje ind til det syge sind. Det er hverken svært at se eller forstå, at surrealisterne fandt stor inspiration i den psykisk syges kunst. En kobling som jeg også blev præsenteret for på Sammlung Scharf-Gerstenberg i Berlin. Desværre holder museet kun åbent om onsdagen fra kl. 13. til 17. Så det er ikke muligt at kombinere med en tur til Sct. Hans Have, der kun holder åbent i weekenderne. Har du tid til at få en introduktion til museet og stedets historie, kan jeg anbefale videoen med tidligere overlæge Karin Garde. Interviewet varer en halv time, men historierne holdt i hvert fald mig fast til skærmen.

 psykiatri-regionh.dk