Interpretations i Teatermuseet

En halvdagstur til Lund

Der er noget dragende ved gamle universitetsbyer ikke mindst på film og i serier. Jeg har desværre endnu ikke haft mulighed for at besøge de mest kendte universitetsbyer som Cambridge og Oxford. Til gengæld har jeg haft en fornemmelse af, at stemningen i Lund er lidt ala det samme, og nu skulle det være.

Lunds Universitet blev grundlagt i 1666 og er det næstældste universitet i Sverige. At det er en by med stor historier mærker du eller ikke, når du ankommer efter 15 minutter togtur fra Malmø C. I stedet skæmmer et nyt torv og centerbutikker med dets kønsløse arkitektur. Men det forandrer sig heldigvis hurtigt.

Vi havde en halv dag i Lund, så den skulle udnyttes så godt som muligt.

Broder Jakobs

Broder Jakobs Klostergatan 9På vejen mod Lunds Domkirke tog vi først et stop ved Broder Jakobs. Et charmerende bageri med udeservering i en hyggelig gårdhave – hvilket vi opdagede at rigtig mange caféer og restauranter i Lund har. Så hold øjnene åbne. 

Er du til falds for bagerier som Juno the Bakery på Østerbro og Lille Bageri på Refshalvøen, vil du elsker Broder Jakobs. Deres championstoast er formidabel! Sverige og svampe! Det går næsten aldrig galt. 😉

Broder Jakobs
Klostergatan 9
facebook.com/broderjakobs

Love Coffe

Længere nede af gaden – og tættere på Domkirken – ligger Love Coffe, en cool kaffebar ala Solde i Malmø. Vi prøvede en for os helt ny iskaffe kombination: Espresso med tonicvand og isterninger. Det virker, men det kræver, at du giver det en lille chance.  

Love Coffe Klostergatan 1LLove Coffe
Klostergatan 1L
lovecoffee.se

Domkirken

Lunds domkirkeDomkirken ligger dér stor og rå. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort med økonomisk hjælp fra den danske konge Knud den Hellige (cirka 1043 ? 10. juli 1086). Ved Domkirken ser du da også to flagstænger: Et med det svenske flag og et med det danske flag. Ellers fornemmes den danske historie kun lidt i Lund. 

Lunds Universitets hovedbygning

Fra Domkirken gik vi igennem parken og til Lunds Universitets hovedbygning. Den korte afstand mellem de to bygninger er sikkert ikke helt tilfældigt, da kirken i mange hundrede år øvede en stor indflydelse på videnskaberne.

Lunds Universitets hovedbygning 1Lunds Universitets hovedbygning 2Hovedbygnings arkitektur er meget u-nordisk dets svulstighed og mange detaljer. Om det er kønt er op til dig at bestemme, men anderledes er det i hvert fald og var med til at give en følelse, at jeg var langt væk hjemmefra. 

Botaniska trädgården

Botaniska trädgården Östra Vallgatan 20 - 1Botaniska trädgården Östra Vallgatan 20 - 2Botaniska trädgården Östra Vallgatan 20 - 3Botaniska trädgården Östra Vallgatan 20 - 4Vi kom desværre for sent til, at vi kunne komme ind i drivhuset i den botaniske have, der lukkede klokken 15.00, men den er heller ikke særlig stor ift. vores egen i København. Til gengæld rummer det den samme hyggelige og rolige stemning, som jeg oplevede hele dagen i Lund.

Selve den botaniske have – og ikke drivhuset – har åbent til kl. 20.00 og kl. 21.30, afhængigt af årstiden.

Botaniska trädgården
Östra Vallgatan 20
botan.lu.se

Lunds universitet

Størstedelen af universitet ligger en ti minutters gang fra den Botaniske Have. Hele området/campus blæste mig bagover. Studiestart er i september, så det summede ikke af aktivet, men området var lige som jeg havde drømt om.

Universitetsbiblioteket

Lunds Universitet er et sted, hvor det pga. arkitekturen, størrelsen og placering føles som om at tiden står stille. Det er udelukkende positivt ment. Stillet over for de sidste to mine semestre på Aalborg Universitet – hvor Nokia holdt til i gamle dage – er der på Lunds Universitet en fornemmelse af historien og ophøjelsen af tankens kraft.

Det er svært ikke at være en smule misundelig på de studerende i Lund, og jeg fik helt lyst til at sætte mig i græsset under de store træer for i rundkreds at diskutere Bourdieu.

Universitetsbiblioteket
Helgonabacken 1
lu.se

Mod den slukkede tørst og mad

Al den viden skal skylles ned. Men der ikke mange ølsteder at vælge imellem, slet ikke i betragtning af, det kæmpe antal studerende. Vi valgte Inferno, som ligger lige bag ved universitets hovedbygning. Ikke den lækreste indretning – sjovt som svenskerne er virkelig gode til kaffebarer og knap så gode til ølbarer – men et fint udvalg og kompetente folk bag disken. 

Inferno Paradisgatan 1 LundInferno
Paradisgatan 1
infernobar.se

Lund har også sin egen madhal: Saluhallen. Den er ikke stor, men ganske fin. Det er et stykke tid siden, at jeg besøgte Surf Shack i Malmø. Heldigvis ligger der også en i Saluhallen. Hvidløgspomfritterne og milkshaken var lige så god som i Malmø. Desværre skuffende burgere, måske pga. den en lidt for afslappet stemning blandt personalet.

Saluhallen
1 Maartenstorget
lundssaluhall.se

Retur til Lund

Lund skuffer ikke. Byen er en interessant blanding af storladen arkitektur og rustikke gamle bygninger og rummer en særlig stemning, som jeg ikke kan blive 100% klog på, hvilket naturligvis kræver en nærmere undersøgelse.

Tænker at det vil være perfekt til foråret, hvor det hele springer ud og byen er fyldt med glade studerende. Der må jeg også få set friluftsmuseet: Kulturen in Lund og Skissernas Museum.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interpretations i Teatermuseet