B-ware ladenkino i Berlin

DIES IST KEIN KINO står der langs stueetagen i en boligblok tæt på Boxhagener Platz. Berlinsk ironi + manglende interesse i at sælge ud – og slet ikke til turister. Men B-Ware Ladenkino er en biograf, dog en ualmindelig en af slagsen.

Indenfor er det hele analogt. Dvs. at du køber billetter i form af gammeldags papirbilletter og ingen lampe blinker, når biografsalen er åben. Der råbes i stedet! Biografsalene er imidlertid glimrende, med god billede og lyd. Der er ingen pladsreservation, så du kan enten sætte dig i en slidt sofa eller i et gammelt biografsæde. Men hvad gør stolens udseende, når du befinder dig i mørket.

B-ware Ladenkino er ikke den første i rækken til premierefilm. Til gengæld er billetprisen urimelig billig. Mandag til onsdag koster det kun 4? at se en film, og i baren kan du købe en Astra for 2?. En anden fordel ved biografen er, at den viser mange film på originalsprog, dvs. ingen synkronisering. Filmene er markeret med OMU. Flere tyske film vises også med engelske undertekster (DFmeU).

Værd at vide

ladenkino.de