Mamma Andersson: Humdrum days på Louisiana

Hvor er det dog fantastisk at være tilbage på Louisiana. At besøge museet uden maske. At møde andre kunstinteresserede. At konstatere at jeg ikke er blevet en Zoom zombie. Og så på en solskins sommerdag. Jo, det er stadig muligt at finde livsglæden. 

Den her til lands oversete svensker

‘Humdrum days’ er den første solo udstilling på Louisiana af en nulevende svensk kunstner i meget lang tid. I følge museumsdirektør, Poul Erik Tøjner, er det i grunden lidt paradoksalt, da museet har rigtig mange besøgende fra broderlandet. 

Mamma Andersson (f. 1962) har repræsenteret Sverige på Biennalen i Venedig. Har haft seperatudstillinger på bla. Moderna Museet i Stockholm, Kunsthalle Helsinki og Camden Art Center i London. Hendes værker kan ses på MoMA i New York og Centre Pompidou i Paris. Således er soloudstillingen yderst kærkommen, for alle os uindviede.

‘Humdrum days’, der befinder sig i Østfløjen, er en midt-karriere udstilling med tæt på 60 værker fra de sidste 20 år.  Udstillingen byder også på nye ti nye værker heriblandt ‘Dagen efter’ (2021), som Mamma Andersson har doneret til Louisiana. Det er forfriskende med en kunstner der i fuld vigør.

Mamma Andersson

Mamma Andersson forholder sig klassisk til maleriet. Med få undtagelser – som ‘About a Girl’ (2005). – er det stillleben, landskabs- og interiørmalerier. Den (gensidige) inspirationen fra Peter Doig, Cecily Brown og Daniel Richter er nem at få øje på. Variationerne består bl.a. i materialevalget. Hendes tidligere værker er malet på træplader og gammel dug, og der eksperimenteres med malingen, olie, kridt og kul. 

Noget andet er farverne. Mamma Andersson mestrer penslen. Værkerne er modigt malet, men ikke påtrængende, med alt fra store røde farver i naturbilleder, over det gule ‘Saturday’ (2017) til det jordbrune. Det sorte går igen flere steder, som den sorte kat i ‘Lyckokatt’ (2014). Det enkle motiv med en sofa, pudder, bord og stol suges ned mod det venstre hjørne, hvor katten stirrer ud på dig. 

Nutid eller uden for tid?

En fordel, men også en udfordring ved at blive introduceret til værker af en nulevende kunstner er, at tilblivelseshistorien tager plads for tolkningen. Mamma Andersson arbejder med at lave åbne, ikke tidsbestemte malerier – som en af hendes inspiratorer Hammershøi. Spørgsmålet er, om du træder ind i maleriet eller værkerne minder så meget om andet samtidskunst, at det spænder ben?

Flere af Mamma Andersson malerier tager udgangspunkt i gamle fotos. Fra Dramaten i Stockholm har Mamma lånt fotos af sceneopsætninger, især kammerspil interesserer hende. Det er portrætter, men uden mennesker. Malerierne fortæller om de ikke-tilstedeværendes personlighed. Igen, meget lig Hammershøi. 

Mamma Andersson seneste værker befinder sig mere mellem det konkrete og abstrakte. Tillykke til Louisiana med ‘Dagen efter’ (2021). Skoven er rød og havet er sort. Maleriet er både to- og tredimensionelt. Det udfordrer i den grad motivet og er mere givende end de tidligere interiørbilleder. 

Det er ikke træet vi ser 

Karl Ove Knausgård skriver om ‘Old Hat’ (2019) i det fine museumskatalog. “Det er ikke et træet vi ser, det er et møde mellem træet og kunstneren. Hvis vi vil se træet, må vi også se mødet, det vil sige træet som hun så. Vi kan forstå det anderledes, men ikke komme ud af det blik det viser sig i.”

Jeg talte med en af museumsvagterne. Han fortale, at det var en stille udstillingen. Den slags udstilling, hvor gæsterne bruger tid på hver enkelt malerier. Mamma Andersson værker er klar til at møde dig. 

Værd at vide

Humdrum days Kan ses t.o.m. 10. oktober 2021
louisiana.dk