Berlin Zoo 11 - kulturformidleren.dk

At muren gennem Berlin har gjort, at byen ikke ligner andre byer, selv 25 år efter muren faldt, ses på mange måder, også når det gælder dyreparker. For Berlin har, modsat de fleste større byer rundt om i verden, hele to zoologiske haver. Et i vest og et i øst. Jeg har sat mig for at besøge begge haver og starter i den ældste have, den i vest. 

Størrelsen

Zoo Berlin er en rigtig byzoo, beliggende i Charlottenburg, med højhuse og floden, Spree, der skaber en dobbelt mur rundt om haven. Det er en af verdens største zoologiske haver, skabt i 1844, og med sine 35 ha. er den tre gange større end København Zoo og næsten fire gange så stor som Aalborg Zoo med sine 8 ha.

Berlin Zoo 1 - kulturformidleren.dk

Entréen er pt. 13€, hvilket ikke inkluderer Aqaurium, hvor reptiler, hajer og slanger holder til. Bygningen ser imponerende ud med sin store stenøgle foran. Men at betale ekstra for at se noget, der ellers burde være inkluderet følte jeg ikke var rimeligt, og vi valgte det derfor fra.

Berlin Zoo 2 - kulturformidleren.dk

Berlin Zoo 3 - kulturformidleren.dk

Berlin Zoo 4 - kulturformidleren.dk

Størrelsesforskellen mærkes tydeligt, når man går rundt i parken. I alt rummer parken over 15.000 dyr. Det er fascinerende at se diversiteten inden dyrearterne. Mange af dyrene har jeg aldrig før set i fangenskab. Især de mange forskellige aber og fugle imponerede. – Det er således let at få mange timer til at gå i Zoo Berlin.

Gørelsen

Selv om Zoo Berlin er væsentlig større end de danske af slagsen, er den ikke nødvendigvis bedre på alle punkter. Formidlingsmæssigt halter den en del efter de danske Zoos, herunder den i Aalborg, som jeg har besøgt flest gange. 

Berlin Zoo 5 - kulturformidleren.dk

Alle infoskilte om dyrene er kun skrevet på Tysk, og flere af dem er afblegede af flere års sol og regn. Mange anlæg er ikke publikumsvenlige. Man befinder sig ofte meget langt fra dyrene og kan kun se dem fra én side, enten indenfor eller udenfor.

Berlin Zoo 6 - kulturformidleren.dk

Berlin Zoo 7 - kulturformidleren.dk

Berlin Zoo 8 - kulturformidleren.dk

Modsat isbjørneanlægget i Aalborg Zoo, der er intelligent udført. Her kan man komme rundt om anlægget, nedenunder vandoverfladen og ovenfra på siden. Således helt tæt på uden at det virker som om isbjørnene mistrives. For flere steder i Zoo Berlin, særligt blandt løver og tigre, mærkes det desværre, at dyrene har for lidt plads og bliver stressede.

Berlin Zoo 9 - kulturformidleren.dk

En sidste ting er, at dyrene alene er hovedattraktionen. Dyrene er selvfølgelig hovedattraktionen, men igen med sammenligning med Aalborg Zoo, er der her miljøer man som gæst træder ind, så man forstår i hvilken kontekst dyrene befinder sig i ude i naturen. I Aalborg Zoo har man netop lavet en Afrikansk landsby, med en kopi af det store Afrikanske træ, lerklinede hytter osv. I Zoo Berlin er der flere steder smukke bygninger til dyrene. Men det opleves ikke som om, at man går rundt i en verdensdel, og det kan være svært at finde ud af, hvorfor man har placeret de forskellige anlæg ved siden af hinanden.

Valget

Så er du glad for at gå i Zoologisk have, og har du lyst til at se noget større end det herhjemme, er Zoo Berlin et besøg værd. Holder du mest bare af stemningen i en zoologisk have, eller besøger du sjældent en, er det nok andre mål, du skal gå efter i Berlin.

Berlin Zoo 10 - kulturformidleren.dk

Berlin Zoo 11 - kulturformidleren.dk

En anbefaling er selv at tage mad med. På trods af parkens store størrelse råder den kun over en restaurant og ét cafeteria. Ønsker du en god kop kaffe, kan du gå i fuglehusets lille café, hvor de har en rigtig espressomaskine. 

Næste besøg er Tierpark, som er endnu større og befinder sig i det gamle Østberlin.

Værd at vide

Zoo Berlin
Hardenbergplatz 8
S- og U-Bahn: Zoologischer Garten
Hjemmeside: www.zoo-berlin.com