Checkpoint Charlie & Mauer Museum

Tierpark Berlin

Tierpark Berlin, ikke at forveksle med Zoo Berlin, ligger i det tidligere Østberlin og blev bygget i 60’erne, hvor kommunisterne herskede over bydelen. Efter murens fald var det til diskussion om parken skulle bevares, eller om det var nok med én zoologisk have. Heldigvis valgte bystyret, at det ikke er frås med to zoologiske haver.

Læs eller genlæs: På besøg i Zoo Berlin

Jeg var på forhånd spændt på at besøge parken. Ikke blot pga. dens historie, men også fordi den omtales som en dyrepark og ikke et Zoo. Hvad er egentlig forskellen? Sidst, men ikke mindst fylder Tierpark Berlin 160 ha., hvilket gør at parken er den arealmæssigt største i Europa. Til sammenligning er Københavns Zoo og Zoo Berlin på henholdsvis 12 og 35 ha.

kulturformidleren Tierpark Berlin 2kulturformidleren Tierpark Berlin 3kulturformidleren Tierpark Berlin 4kulturformidleren Tierpark Berlin 5

Fortid & fortid

Den grå fortid møder dig med det samme, at du forlader U-bahn stationen, som ligger klods op ad haven. Indgangen til Tierpark Berlin kunne næppe være mere kedelig, og på den modsatte side af vejen, står utopisk uskønne betonkomplekser og drømmer om dengang, de blev set på med stolthed. I selve parken mærkes de tidligere tider bl.a. ved, at alle infoskilte kun er på tysk. Dvs. med undtagelse af nogle få, der er skrevet på russisk! Havens restaurant, caféer og boder syntes kun at være blevet opdateret med coca-cola reklamer.

Det er imidlertid ikke kun den kommunistiske fortid, der er til stede. I den ene del af haven ligger lystslottet, Friedrichsfelde, fra det 17. århundrede og dens tilhørende store barokhave. Det er muligt at besøge slottet, men min niece, som jeg havde med, ville hellere se dyrene.

kulturformidleren Tierpark Berlin 6kulturformidleren Tierpark Berlin 7kulturformidleren Tierpark Berlin 8kulturformidleren Tierpark Berlin 9

En zoologisk have og alligevel noget helt andet

Tierpark Berlin er et rigtig Zoo! Med det mener jeg fugle, isbjørne, giraffer, elefanter, tigre, løver, slanger, skildpadder, aber, søkøer osv. Alt hvad man normalt forbinder med en zoologisk have. Parkens størrelse gør imidlertid, at dens gæster netop fylder mindre, hvilket førte til, at både vi og de andre gæster slappede mere af. Vi var i parken i over syv timer og nåede det meste, men ikke alt. Samtidig gjorde pladsen, at vi flere gange befandt os helt alene foran dyrene, hvilket fordrede en mere intens oplevelse.

Tierpark Berlins størrelse kommer heldigvis en stor del af dyrene til gode, idet de som lever udendørs har mere plads til rådighed, end hvad jeg har oplevet i andre zoologiske haver. I stedet for hegn har man lavet bredde vandgrave, som dyrene ikke kan krydse, men du som gæst kan gå helt ned til. Desuden er haven placeret så langt væk fra Berlins centrum, at man ikke mærker byens støj. Mange af dyrene havde fået unger for nyligt. Så det må man vel tage som et godt tegn mht. dyrevelfærden.

kulturformidleren Tierpark Berlin 10kulturformidleren Tierpark Berlin 11kulturformidleren Tierpark Berlin 12

 

Vi har en vinder

Jeg har nu fået besøgt Zoo Berlin, Aquarium og Tierpark Berlin. Alle tre steder har beriget mig med gode oplevelser, men det er Tierpark Berlin, der har været den største oplevelse! Haven finder ikke sin lige i Danmark (og sikkert ikke i resten af verdenen). Så hvis du tager turen, må du netop forvente dette. Desuden koster det 1? mindre at besøge Tierpark Berlin end Zoo Berlin, og det er jo også værd at tage med 🙂

Værd at vide

Tierpark Berlin
Am Tierpark 125, 10319 Berlin
U-Bahn station: Tierpark Berlin
Hjemmeside: www.tierpark-berlin.de

2 kommentarer

  • Tak for kommentaren. Nu har jeg ikke været i begge parker siden. Men jeg kan huske at der på flere forums blev udtrykt kritik af Tierpark. Min oplevelse var, at flere af dyrene grundet det større plads trivedes bedre i Tierpark, hvor de fleste også var kommet udenfor efter vinteren. Især tigrene virkede stressede i de ubarmhjertigt små burre i Zoo Berlin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Nu har jeg været i både zoo og tierpark. Jeg ved ikke hvor du var, men jeg så mange kritisable forhold og rigtig meget stereotyp adfærd, især i zoo Berlin, men også i Tierpark.
    Ud over hvad man, hvis man ved bare lidt om dyr, kan se, har de også en arkæisk måde at håndtere dyrene på bag kulisserne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Checkpoint Charlie & Mauer Museum