Loader

Søg og du skal finde

Charlottenborg Frederiksberg Bibliotek København Københavns scene NJORD Biennale

NJORD Biennale

Jeg har endnu ikke oplevet Njord Biennale, som blev afholdt første gang i 2016. Det virker ellers på alle måder til at være en festival, som jeg kommer til at holde af og derfor glæder mig til at overvære.

Først og fremmest befinder musikken, ordene og kunsten til Njord Biennale sig i et afsøgende grænseland, som jeg alt for sjældent er turist i. Mine tanker blev – da jeg så programmet – med det samme ledt hen OpenDays Festivals i Aalborg. For det andet bliver det hele bliver debatteret i diverse talks. Sidst, men ikke mindst foregår festivalen rundt omkring i byens smukke rum bl.a. Festsalen på Charlottenborg.

NJORD Biennale finder sted fra den 25. til den 28. januar 2018 med den krølle på halen, at der er tyvstart den 16. januar på Frederiksberg Bibliotek.

Programmet er som nævnt allerede ude nu. Jeg kan naturligvis ikke nå at se det hele, men har planlagt at deltage på biennalens første dag, og så må vi se, om det ikke fører til mere 😉

Fra NJORD Biennales hjemmeside

Når NJORD Biennale vender tilbage i januar 2018 er det med lidt af et stjerneskud som årets kompositoriske hovednavn. Islandske Anna Thorvaldsdottir gæster biennalen som composer-in-residence og NJORD 2018 bliver den hidtil største præsentation af Thorvaldsdottirs musik i Danmark.

Det overordnede tema for årets NJORD Biennale hænger uløseligt sammen med Anna Thorvaldsdottir og hendes gennempoetiske musik, som rummer nordens mørke stemning og – til tider – en underspillet uhygge, og som samtidig er uforudsigelig og overvældende i sin kraft. NORDIC NOIR lyder overskriften – et tema som NJORD Biennale behandler på en række måder i det samlede program.

Foruden en række af Anna Thorvaldsdottirs bedste værker præsenterer NJORD også musik af en lang række andre, nordiske komponister. Over festivalens fire dage kan bl.a. opleves værker af Bent Sørensen (DK), Benjamin Staern (SE), Justin Christensen (DK/CA), Hugi Gudmundsson (IS), Kaija Saariaho (FI) og Hans Abrahamsen (DK).
På scenen vil stå nogle af nordens bedste solister og ensembler, som sørger for at værkerne opføres på højeste niveau. Publikum kan således glæde sig til et væld af tværkunstneriske produktioner – bl.a. lysdesign og visuelt design, islandske folkeeventyr fortalt for børn, nordiske digte, der spejler den menneskelige eksistens – musikhistoriske kontekster og meget andet.

Værd at vide

NJORD Biennale
25.-28. januar 2018

Hjemmeside: njordbiennale.com

NJORD Biennale was last modified: by
Tags
Tidligere indlæg

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *