Interview med musikeren Bjarke Kirk

På en af de mange gråvejrsdage i juni mødtes jeg med musikeren og sangskriveren Bjarke Kirk. Udgangspunktet for interviewet var, at Bjarke netop havde modtaget Transformatorprisen, som er den pris Aalborg Teaters eksperimenterende scene, Transformator, hvert år uddeler til en kunstner eller kultursjæl. Det blev til en samtale om, hvad der driver ham, hvordan Aalborg opleves som tilflytter, og hvilken betydning et sted som Transformator har.

Lysten og inspirationen

Jeg tror, at hvis man skal skrive musik, så skal der ikke være noget man hellere vil, for ellers er det simpelthen for usikkert. Som musiker har du ikke nogen fast månedsløn. Sådan har jeg det! Jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet.

Jeg prøver at blive inspireret, hvor jeg nu er. Sangen, Elevatorfører, som blandt andet blev vist i Tv2 Nord, blev til fordi, jeg tog i elevatoren i Aalborgtårnet. Jeg blev inspireret af de historier, han fortalte på turen, og jeg digtede så efterfølgende videre på historien ? så den blev lidt bedre end i virkeligheden. Men historien er interessant, fordi han har simpelt erhverv, men alligevel er livsklog ? han havde noget at byde på. Men også symbolet i det, som måske er lidt banalt, at hans liv går op og ned ligesom vores liv går psykisk op og ned.

Nummeret, Æblet falder ikke langt fra stammen, tager udgangspunkt i mig selv. Den beskriver mit forhold til min far, men også noget generelt om Nordjylland, hvor vi er ikke er så god til at rose hinanden. Mange er kommet til mig og sagt ?sådan har jeg det også?. Det er jo interessant, at man kan beskrive noget i selv som andre kan relatere sig til. Og efter jeg spillede sangen for min far, er han og jeg blevet bedre til at rose hinanden.

Aalborg

Jeg er født i Thy, da jeg var 12 flyttede jeg med min familie til Holstebro, og for tre år siden kom jeg til Aalborg. Der er mange folk, der siger at der ikke sker noget i Aalborg. Men hvis man er villig til at opsøge det, sker der noget. Det positive i Aalborg, hvis jeg skal tage udgangspunkt i Musikkonservatoriet, hvor jeg studerer, er at ved at det er småt, så kender man folk, og man respekterer hinanden for hvad hinanden er.

Aalborg er en dejlig by, men nogle gange lige lille nok. Jeg har en ven, som beskriver Aalborg som verdens største landsby. Og så ? nu bliver jeg lidt kritisk ? Jomfru Ane Gade, og hele det der system. Gaden er Sunny Beach i Nordjylland, og hvis du spørger folk udefra ?Hvad kender du til Aalborg?? er svaret druk og Jomfru Ane Gade.

En drøm for Aalborg

Det er totalt urealistisk, men jeg snakkede med en af lærerne på Konservatoriet, og han sagde, at i 70erne i Jomfru Ane Gade var der original musik, altså ikke kopibands, på alle stederne. Og musikerne fik fast løn. Det var en anden kultur, hvor folk kom der for at høre musik. Problemet i dag er, at stort set alle steder er ens, og man hører det samme musik alle steder. Der mangler mangfoldighed!

Jeg kunne godt ønske mig at den almene aalborgenser var lidt mere åben. Turde være sig selv noget mere og ikke lægge så meget under for idealer. Som for eksempel, at når du går i Gaden, skal du være på en bestemt måde, blondine eller fuldstændig solariebrun og pumpet.

I virkeligheden ville jeg ønske, at folk ikke var så bange for, hvad alle mulige andre tror om en. Det er min drøm for Aalborg, ja hele Danmark!

Transformator

Jeg lærte selv Transformator at kende gennem Klub Kost. Det foregår på den måde, at hver den første tirsdag i måneden kommer der nogle fra Konservatoriet og holder koncert på Transformator. Konservatoriet har datoerne, og så kan vi, på Konservatoriet, tilmelde os.

Jeg er glad for Transformator, fordi man her ikke behøver at holde på formerne. Her er der plads til at dumme sig. Plads til at lave det, som ikke nødvendigvis skal spilles på DRs P3 og P4. Vi havde en koncert, hvor en lavede et maleri, mens der blev spillet musik til. En anden gang blev der skrevet replikker på scenen ? og lige bagefter var der andre der spillede stykket. Og når man gør sådan noget, er der ingen som forventer at det bliver perfekt. Det er for eksperiments skyld.

Det er det, der er så fedt ved Transformator er, at det er mangfoldigt. Der er improteater, der er poetry slam, der er iPod batlle. Alle de ting Transformator afholder, gør at byen har et kreativt miljø.

Fremtiden

Planen de næste par år er, at jeg vil fortsætte på Konservatoriet, det er jeg rigtig glad for. Vi har noget der hedder fordybelsesemne, hvor vi kan bruge nogle timer på sangskrivning med Steffen Brandt, fra Tv2. Jeg har mødtes med ham før og skal have noget mere feedback på mine sange.

Og så vil jeg skrive en masse sange. Jeg har allerede 15 gode sange, og vil skrive i hvert fald 15 flere i løbet af det næste år. Om et års tid vil jeg vælge de 11 bedste sange ud af dem. Jeg vil så lave min debutplade med band. Men sangene skal være så gode, at de kan holde alene med en akustisk guitar.

Læs anmeldelsen af releasekoncerten på Studerenterhuset.

Interviewet blev bragt i andet nummer af Et Cetera

Lyt til Bjarke