Wagners Ringen i børnehøjde
Det er en næsten vanvittig ambition at forvandle et af operaens allerstørste værker til børneforestilling på blot 60 minutter. Wagners fire operaer (‘Rheingold’, ’Valkyrien’, ’Siegfried’ og ’Götterdämmerung’) udgør tilsammen et 15-16 timers musikalsk marathon. Netop derfor er min respekt for stykkets skabere og medvirkende meget stor.
Asgård og Midgård gennem et barns øjne
Jeg holder meget af, at tage min niece med i teatret. Der ligger noget magisk i at opleve kunsten gennem et barns øjne, deres umiddelbare følelser er heldigvis ikke blevet sløvet af skærmenes konstante nærvær. Børn kan stadig, som jeg engang kunne, møde teatret og musikken med ren åbenhed. Sidst var det ‘Dyrene i Hakkebakkeskoven‘ i Tivoli, denne gang var turen kommet til Det lille Teater.
Det lille Teater har, som navnet antyder, en lille scene. Wagners operaer er derimod grandiøse, fyldt med store ensembler og dramatiske sceneskift på katedrallignende scener. Her er det store ensemble reduceret til fire personer, og musikken er indspillet, men trods disse begrænsninger fungerer illusionen forbløffende godt. Jeg lader her min niece forklare:
Jeg syntes det var meget godt. Kulisserne var hvide, men så kom der lys på, så det lignede, at det var meget vigtigt. Jeg synes, det var virkelig sejt. En eller to kulisser kunne lave om på hele forestillingen. Men nogle gange var farverne ikke helt rigtige. Træerne var for eksempel helt røde. Man kunne også se, at fuglen blev styret af en arm.
Lille scene, stor kraft
Selvom Wagner stillede store krav til fantasien, lykkedes illusionen for det meste. Hvordan skaber man for eksempel en transformation fra menneske til drage og en kamp på liv og død mod dette væsen? Det løses enkelt og effektfuldt – skoleklasserne hvinede begejstret, da det skete, og min niece lod sig også rive fuldstændig med.
Alle fire medvirkende kastede sig ind i forestillingen med fuld styrke. Teksten var oversat til dansk, der var mere tale end i den traditionelle opera, men balancen var fin til at introducere operagenren uden at miste børnenes opmærksomhed. Som min niece lod jeg mig især forføre af den uskyldsrene Siegfried, spillet af Laurids Skovgaard Andersen, der som en sand akrobat kravlede, krøb, løb og kæmpede mod usynlige farer.
Jeg syntes at Siegfried, ham der i de grønne bukser, var bedst. Han var bare sjov. Jeg elskede, at han hele tiden truttede i det der horn.
Når du først har hørt Wagner
Og så er der naturligvis musikken selv. Langt fra alt kunne komme med i den korte udgave, men jeg fik de stykker, jeg håbede på. Det var min nieces første møde med Wagner, og som jeg sagde til hende inden forestillingen: “Når du først har hørt Wagner, glemmer du aldrig hans musik igen.” Det var nemt at sige, for selvfølgelig fik jeg ret.
Det var sjovt. Jeg tror aldrig at jeg har hørt noget som det. Det var meget fjollet nogle gange, andre gange var det … stærkt og vildt.
Efter forestillingen købte jeg forestillingsplakatten til hende, med illustrationer af Rasmus Meisler – de samme, der pryder programmet – og de er utroligt flotte. På vej rundt i København truttede og sang hun flere gange i det, der tidligere havde været plakatrøret, nu Siegfrieds horn. Og hun blev til en lille valkyrie, der syngende red fra Asgård til Midgård med Wagners mægtige musik omkring sig.
Tak til alle skaberne af dette stykke for at have givet mig den oplevelse.
Værd at vide
Ringen
Det Lille Teater
Lavendelstræde 5‑7
1462 København K.
Spilleperiode: 15. august – 14. september 2025
detlilleteater.dk