SVEJK på Nørrebro Teater

♥︎♥︎♥︎♥︎

Nørrebro Teater har, i Peter Schrøders iscenesættelse, valgt at sætte eventyret op, om den lille tjekkiske soldat og hundehandler Svejk, hvis navn også er titlen på stykket.

SVEJK – en evig klassiker

Historien er oprindelig digtet af den tjekkiske forfatter Jaroslav Hasek (1883-1923), og eventyret har stærke selvbiografiske elementer. Der er gendigtet, skrevet og omskrevet utallige udgaver af ‘SVEJK’ gennem årtierne. Romanen eller dele heraf er udkommet på over 60 sprog i forskellige udgaver.

Plottet udspiller sig under Den Store Krig (Første Verdenskrig), som forfatteren selv deltager i. Hasek dør i en al for tidlig alder af tuberkulose. Oprindelig var eventyret tænkt som seks bind, forfatteren ikke når at færdiggøre, hvorfor det eksisterende materiale samles til en roman efter Haseks død og udgives i 1923.

Nørrebroteateriseret

Peter Schrøder har i samarbejde med Nørrebro Teater valgt dramatiker og manuskriptforfatter Colin Teevans version. Igen er denne version så blevet fordansket og nørrebroteateriseret, og et særegent produkt venter publikum med en stjernebesætning af et cast. Fuzzy er komponist. Og Nørrebro Teaters berømte scenografi skuffer ikke, heller ikke denne gang.

Idioten vi alle kender

Hundehandleren Svejk er en tidløs figur. Vi kender ham til dels fra Charles Chaplin og endelig også fra Forrest Gump, hvor sidstnævnte temmelig sikkert kan betegnes som en nutidig, men meget identisk og vellykket kopi af temaet i teaterstykket. Endelig kan man, som selvudråbt Woody Allen ekspert, genkende ‘Svejk’ i stort set alt, hvad Allen har fiflet med i sin årlige filmudgivelse.

Endvidere kunne vi også tale om, at skarnsknægten fra Småland, Emil, også har elementer af Svejk i sig, når han i sin uvidenhed vil gøre det hele så godt. Som bekendt er far Anton ikke altid lige tilfreds og deler ikke Emils opfattelse af verdenssituationen, og straffen bliver, at Emil hygger sig i mange timer på sin flade i et skur med sin yndlings beskæftigelse at snitte træmænd – mens de andre på Katholt og i Lønneberg må knokle for føden.

Svejk er idioten. Svejk skøjter gennem tilværelsen uden at tænke så meget over den dybere mening. Han forsøger sig med at svare ja og nej de rigtige steder og svarer ofte forkert og jokker godt og grundigt i spinaten, hvilket ikke rigtig går op for ham, og hvis det gør, forsøger han sig med at gøre det hele en lille smule værre, end det i forvejen er.

Svejk rejser gennem livet på første klasse i dumhed, og det er her, hans styrke ligger. Svejk ved nemlig godt, han er dum, han har endda papirer på det. Her kan vi indsparke et digt af Halfdan Rasmussen:

fidelibam og
fidelibum
klog er den tosse
som ved han er dum

Ned i sindet og skyttegraven med Løjtnanten

Et eksempel vi har valgt at bringe her, er episoden med Svejk og Løjtnant Lukas i skyttegraven. Lig og kropsdele pryder landskabet.

Dødsangsten er på sit højeste. Som Løjtnantens oppasser ser Svejk det som sin pligt at gøre noget. Helst noget opmuntrende. Livet er jo trods alt ikke så slemt, mener Svejk. For at trøste sig selv og sin ven læser vores hovedperson et brev højt, han for noget tid siden har modtaget fra sit hjertes udkårne. En hilsen hjemmefra, borte fra krigens rædsler. Et brev, der kan give dem livsmodet og livsgnisten tilbage, mens Lukas og han selv, som snart de sidste to overlevende på slagmarken, dukker sig for kugleregnen og granatsplinterne i den mudrede og ligbefængte skyttegrav.

Brevet, som Svejk har levet højt på mange gange, er en regulær balle fra Svejks nu ekskæreste ifølge brevet. Hun gør det uigenkaldeligt forbi imellem dem, noget så eftertrykkeligt med alskens eder og forbandelser, der er for primitive at komme nærmere ind på her. Løjtnanten bliver, hvis ikke han var det i forvejen, slået ud af brevet. Svejk er stolt over hilsnen hjemmefra, og lever endnu engang højt på brevets budskab rædselsnatten igennem. Dette livstegn fra hans hjemstavn får ham til at sprudle af lykke og livsmod – sådan er Svejk bare.

Rasmus Botoft består prøven som idiot

Som hovedrolleindehaver finder vi Rasmus Botoft. Da Svejk er på scenen fra forestillingens begyndelse og hele vejen igennem, må Botoft pænt følge med. Og det klarer han godt. I én af scenerne ganger, adderer og dividerer Svejk nogle tal, for at vise, hvor nemt det er at huske et vigtigt firecifret tal.

Efterfølgende kan ens hukommelse hjælpes på vej, hvis man trækker fra og lægger til og multiplicerer tallene indbyrdes, og her i denne monolog prøves Rasmus Botofts evner som skuespiller til det yderste. Botoft består prøven, og mens regnestykket udvikler sig endnu mere ind i forviklingerne og bliver endnu mere indviklet, må publikum stå af, mens hovedpersonen fortsætter monologen. Botoft ?kommer helt ind i sindet?.

Rundt i rollerne

Nørrebro Teater udmærker sig ved, at skuespillerne udmærket kan spille forskellige skiftende roller i samme forestilling. Enkelte af skuespillerne kan skrive hele 11 roller på CV’et i SVEJK. Dette gælder Emil Bodenhoff-Larsen, der blandt andet også fabelagtigt spiller en ?fodnote? – vi røber ikke mere. Se i stedet selv forestillingen.

Nørrebro Teaters næsten faste første mand er skuespilleren Tom Jensen, der varetager hele seks roller i SVEJK. Og som altid til UG. Han gør sig bl.a. som fordrukken feltpræst, der ikke bare spiller fuld, men bøvsende udtaler fuldemandssnakken gennemøvet, gennemprøvet og gennemarbejdet. Intet venstrehåndsarbejde ses her.

Sluttelig skal Ulla Henningsen ikke glemmes. At hun som skuespillerinde kun har hån og foragt til overs for sin dåbsattest, er lige efter min pibe. Hun leverer 5 roller i SVEJK, og spiller f.eks. godt og teatralsk den vrede General Kraus ? som jo altså er en mand med skæg og alt det der. Vi håber, du bliver på scenen i mange år endnu Ulla!

Hvad med at tune ‘Svejk’?

Om oversættelsen og opsætningen af Colin Teevans bearbejdelse af SVEJK er lykkedes helt for Peter Schrøder, tvivler jeg på. I forestillingen dvæles der flere gange ved jokes, vi alle har hørt før. En skør Løjtnant Dub gæster scenen indimellem og blaffer folk ned ? det er måske meget sjovt, men alligevel.

Noget nytænkning i form af ?fodnoten? eller ?vovhundescenen? ville jeg gerne se meget mere af. Stykket foregår under første verdenskrig, så der er ikke mulighed for at tale om sociale medier i hver anden sætning, men kunne der måske være mulighed for at tune nogle af replikkerne og pointerne lidt op på 2018 niveau?

Jeg tror ikke, det jeg efterspørger ligger hos det stjernespækkede cast af skuespillere, men ansvaret skal klart placeres et andet sted. Der er et pænt spring fra ‘Svejk’ op til Cederholms opsætning af ‘Diktatoren’, som spillede sidste år Nørrebro Teater.

Værd at vide

Stykket spiller t.o.m. 17. november 2018

Nørrebro Teater
Ravnsborggade 3
2200 København N
Hjemmeside: nbt.dk

---

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her?