Museum der Dinge

Det Sovjetiske mindesmærke i Berlin

Det sovjetiske mindesmærke i Treptower Park er imposant og nok den mest gennemførte propagandapark, som jeg har oplevet. Den er lavet af Sovjetunionen i 1949 for at minde de tusindvis af faldne sovjetsoldater, der kæmpede i slaget om Berlin i slutningen af 2. verdenskrig.

Kulturformidleren Sowjetisches Ehrenmal 2Kulturformidleren Sowjetisches Ehrenmal 3Kulturformidleren Sowjetisches Ehrenmal 6

Æren & ideologien

På trods af at det var de døde sovjetiske soldater, der skulle æres, viser de mange stenskulpturer langs parkens kant de stolte, og ikke døde, soldater i kampen for kommunismen og mod fascismen. For enden af parken knejser en stolt kriger, stående på et knust svastika. I den ene hånd holder han et barn i den anden et sværd. I foden på den kæmpe skulptur er der, bag en låst jerndør, friske kranse, med det russiske flags farver. Mindet holdes i live.

Kulturformidleren Sowjetisches Ehrenmal 4Kulturformidleren Sowjetisches Ehrenmal 5

Ideologiens sejr?

Om du interesserer dig for 2. verdenskrig eller ej så fremviser parken, hvorledes at kommunismens ideologi forsøgte at overtage religionens rolle.

Mens jeg gik i parken, kunne jeg ikke undgå at tænke, at et Nazistisk sejrsmonument sikkert ville være lavet på samme vis, blot med svastika i stedet for hammer og segl, Hitler i stedet for Lenin. Men det er jo sejrherrernes monumenter, der får lov at blive stående.

Værd at vide

Sowjetisches Ehrenmal
Puschkinallee, 12435 Berlin
S-Bahn station: Treptower Park

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Museum der Dinge