Savingyplatz 2

En glimrende måde at komme rundt i en storby på er at tage til ferniseringer, og Berlin har qua sin størrelse, og position som kulturel hovedstad, en stor mængde. Så jeg tog en torsdag til Charlottenburg, den velhavende del af Berlin, for at besøge galleriet Diehl.

Savingyplatz 6 Savingyplatz 4 Savingyplatz 3 Savingyplatz 1

Selve galleriet er som by-gallerier flest. Et smalt hvidt rum, hvor glaspartiet ud til gaden dækker hele bredden. Så udstillingen af Christian Megerts glasinstallationer fra 60erne og 70erne var hurtigt overset. Til gengæld tiltrak bydelen min opmærksomhed.

Området omkring S-Bahn stationen, Savignyplatz, er ikke blot mondænt, men byder også på en masse smukke bygninger i Jugendstil. Detaljerne stråler ud på gaden med glans og pragt, og på en forårsdag som denne følte jeg mig i pariserstemning. Manifesteret ikke blot ved bygningerne, men også de kønne alleer, små fortorvscaféer og næsten ingen snavs og grafitti, som ellers præger bydelen hvor jeg bor, Friedrichshain.

Så besøger du Berlin, bliver træt af al rodet (hvilket kan ske for selv den bedste) og ønsker at komme væk fra turistfælderne, ligger Savignyplatz kun fire stop med S-Bahn fra Hauptbahnhof.

Værd at vide

Galleri Dehl
Niebuhrstrasse 2, 10629 Berlin
S-Bahn: Savignyplatz