Remedios Varo på Louisiana – drømme uden modstand

Jeg gik ind til Remedios Varo med en lille undren over, at jeg ikke havde hørt mere om hende før. En kunstner, der forbandt middelalderens billedverden med surrealisme og alkymi, lød som et bekendtskab, jeg havde til gode. Jeg forventede noget dragende, måske også noget ubehageligt. Et sted, hvor drømmen kunne gøre virkeligheden mere gådefuld. Jeg gik ud med en mindre smigrende tanke: Nå, derfor.

Det er en hård reaktion på en udstilling, der faktisk er meget fint lavet. Men gennem de omhyggeligt malede drømmebilleder blev min nysgerrighed langsomt afløst af kedsomhed. Jeg kunne se fantasien og håndværket. Jeg savnede, at noget stod på spil.

En grundig introduktion

Louisiana viste allerede Varo i gruppeudstillingen Fantastiske Kvinder i 2020. Nu får den spansk-mexicanske kunstner en stor selvstændig præsentation med lån fra museer og private samlinger. Flere af de privatejede værker vises kun sjældent offentligt. Det er et omfattende arbejde at samle sådan en udstilling, og resultatet giver gode muligheder for at lære hende at kende.

Læs også: Sammlung Scharf-Gerstenberg.

Rummenes forskellige farver skaber variation, og en introducerende film på omkring 20 minutter hjælper besøget i gang. Personlige genstande, blandt andet krystaller, supplerer billederne og giver indblik i hendes interesser. Jeg følte mig godt introduceret. Faktisk følte jeg, at jeg kom hele vejen rundt, uden at der undervejs skete ret meget.

Det er ikke først og fremmest udstillingens formidling, min indvending retter sig imod. Det er det univers, den så grundigt præsenterer.

Små fortællinger med fine detaljer

I Opdagelse bevæger en rød båd sig gennem en tæt skov. Ombord står et gult, tårnagtigt hus under et lyst sejl. Træernes fine forgreninger omgiver fartøjet, og små figurer befolker dækket. Det er et sært og legende motiv med mange detaljer at se på.

Det kunne også være en illustration fra en børnebog. Det er ikke i sig selv en indvending. Børnebogsillustrationer kan rumme både uro og erfaringer, som bliver siddende længe efter læsningen. Men her blev jeg ved oplevelsen af et fint tegnet eventyr. Jeg fik ikke trang til at blive stående.

Sådan havde jeg det med mange af værkerne. I Eremit oplevede jeg yin og yang-symbolet ved figurens mave som en næsten for tydelig henvisning til indre harmoni. I billedet med urmageren Revelación (El relojero), omgivet af ure og med en åbning mod noget udenfor, aflæste jeg hurtigt tiden som tema. Jeg savnede, at motivet derefter gjorde min første læsning usikker.

Der er rigeligt med detaljer. For mig førte de bare sjældent videre til noget mindre selvfølgeligt. Titlerne bidrog ofte til fornemmelsen ved at benævne den handling, jeg allerede kunne se.

Der mangler et helvede

Ved introduktionen blev alkymien fremhævet. Det skærpede min forventning om et møde mellem middelalder og surrealisme. Men hvor jeg forbinder middelalderens himmel og helvede med en svimlende alvor, oplevede jeg her et mere lukket kredsløb af spirituelle forestillinger og personlig forvandling.

Jeg savnede et helvede. Ikke nødvendigvis flammer, vold eller lidende kroppe, men en modstand mod forestillingen om, at mennesket kan finde sin plads i en større kosmisk orden. Et øjeblik, hvor troen på sammenhæng brister. Hvor tvivlen ikke bare er endnu et trin på vejen mod indsigt.

Et kurateret liv

Stille kunst behøver naturligvis ikke gøre ondt. Jeg værdsatte faktisk Varos afdæmpede tone. Problemet er, at stilhed hurtigt bliver til kedsomhed, når den ikke bærer noget under overfladen. De tilbagevendende ansigter føltes som at bladre i en stak selvportrætter og understregede indtrykket af, at billederne kredsede om kunstnerens eget univers fremfor at række ud over det.

Måske er det netop dette lukkede univers, der kan tale til vores tid. Som jeg gik igennem udstillingen, tænkte jeg på, hvordan mange i dag søger ly fra krig og klimakatastrofer i ritualer, krystaller osv. i jagten på personlig balance. Hos Varo mødte jeg en beslægtet længsel. Ikke som en forklaring på, hvorfor hun malede, men som en mulig grund til, at vi ønsker at se hende nu.

Udstillingen fik indimellem samme karakter som at betragte en influencers omhyggeligt kuraterede liv. Jeg kunne se, at det havde betydning for hende. Jeg havde sværere ved at mærke, hvad det betød for mig.

Louisiana præsenterer kunstnerskabet fint, og der er sikkert dem, der finder langt mere i det, end jeg gjorde. Jeg gik derfra med respekt for arbejdet og for maleriernes præcision. Men så heller ikke mere.

Værd at vide

• Udstilling: Remedios Varo: Magiens maler.
• Sted: Louisiana, Humlebæk.
• Periode: 18. september 2026 til 10. januar 2027.
• Billetter og praktisk information: Louisianas udstillingsside.