PULS – Selene Muñoz og rytmens fire elementer
Glassalen kan rumme meget, fra børneteater over revyer til dans, i dets mange forskellige former. Selene Muñoz’ PULS er ikke bare dans – det er en bevægelse gennem elementer. Vand, luft, ild og jord. Ikke alt bevægede mig lige meget, men det hele var en del af en sansemættet rejse ind i rytmens kredsløb.
Læs også Selene Muñoz — Jazz og flamenco på Louisiana.
PULS består af fire scener på hver cirka 20 minutter med fem kunstnere, der alle fylder godt op.
Vand – mørk ro og forvandling
Det starter i mørket. Danserne glider ind, klædt i sorte kimonoer med guldsmede på ryggen. De bevæger sig som strømme under overfladen. Trommerne anes i baggrunden, indtil de bryder igennem mørket, og Muñoz, Hopper og Hildebrandt slår løs med artistisk overlegenhed, så det føles, som om trykket overdøver mit hjerteslag.
Luft – åndedræt og rå lyd
En sanger står alene med et horn. Røg stiger op, og hans åndedræt bliver til musik. Oldnordisk, råt, som et kald over fjelde og fjorde. Jeg glemmer danserne et øjeblik og ser kun Paasch – en skikkelse, der trækker lyden ud af stilheden. Scenen balancerer mellem ritual og koncert. Smuk og urolig på samme tid. For mig var det den mest kunstnerisk helstøbte del.
Ild – dansens brændpunkt
Så kommer farven. Rytmen. Varmen. Muñoz træder frem i rødt skørt og hæle – klik, klik, mens hænderne tegner ild i luften. Tangoen gløder mellem kontrol og vildskab, og da de røde vifter åbner sig, eksploderer scenen i lyd.
Det er her, alt samles. Teknikken, passionen og legen. PULS i sin reneste form. Men også her, hvor kedsomheden rammer mig en smule. Der er lidt for mange gentagelser. En stok i stedet for en trommestik, men essensen er den samme som to scener før.
Jord – fællesskab og lethed
Til sidst lysner rummet. Trommeslageren får publikum til at klappe med, og Muñoz dukker op i en halvtredserkjole med bånd i håret. Det hele bliver legende, næsten komisk, hvilket er en lettelse efter intensiteten. Jeg elsker energien, men savner lidt af den skarphed, der bar begyndelsen. Alligevel rammer pointen: musikken findes i os alle.
Efterklang
Når jeg tænker tilbage, står Vand og Ild som de stærkeste scener. Den første for sin skønhed, den tredje for sin glød. Luft og Jord giver rummet åndedræt og menneskelighed, men mister en smule fokus.
Jeg så Muñoz sidst på Louisiana, hvor jazz og flamenco smeltede sammen. PULS går længere: fra mørke til lys, fra scene til fællesskab. En mere klassisk forestilling – men ikke helt samlet – der minder mig om, at rytmen ikke bare høres, den mærkes.
Jeg glæder mig til at se, hvor Muñoz tager mig hen næste gang.
Værd at vide
Personer / deltagere:
- Selene Muñoz – koreografi, dans, kunstnerisk ledelse
- MacLean Hopper – danser
- David Hildebrandt – percussion, komposition
- Jesper Thorn – kontrabas, komposition
- Jesper Paasch – sang, horn, komposition