STORBY STORY - Lars Pank

Reportage fra torsdagens Ordkraft 2013

Så startede Ordkraft med stor mediebevågenhed. Særligt fordi at prinsgemalen skulle komme og læse nogle af sine franske digte.

Kedelhallen i Nordkraft var spækket med mennesker, pressefotograferne stod med deres dyre kameraer foran scenen, og jeg blandt folket med mit begynder spejlrefleks. Så billeder af åbningen med Marianne Jelved, Ernst Trillingaard og Allan Olsen, der fik overrakt Ordkraft Prisen 2013, kan du helt sikkert finde bedre andet sted.

Nåh, men jeg var heller ikke taget af sted for at finde det oplagte, det allerede opdagede. Så jeg valgte at gå op ad trapperne til Kunsthal Nord, hvor hvor Cia Rinne og Gerd Laugesen samme skulle læse deres digte.

Det var Ordkraft X, der arrangerende denne ene blandt mange, events på festivallen. Ordkraft X er en festival i festivallen, hvor X står for det eksperimenterende. Efter at Lene Høgh havde budt velkommen gav Louise Mønster fra Aalborg Universitet, end noget akademisk introduktion om tendenserne i den danske lyrik.

Cia Rinne og Gerd Laugesen fremførte skiftevis deres digte. Jeg var især imponeret af Cia Rine, der taler 11 sprog. Hun læste sine digte op på både fransk, tysk og engelsk, i et flot sprog og med imponerende tempo og rytme. Digtene var nærmest lyddigte, og der blev leget med ord og dets betydning. Her var der virkelig en forskel på egen- og forfatterens oplæsningen. Selv om digtene, må jeg erkende, ikke sagde mig så meget. Det samme gjaldt Gerd Laugesens.

Jeg valgte Jokeren fra, og gik i stedet til det næste Ordkraft X arrangement, der var i Kedelhallen. Sæderne foran scenen stod halvtomme, men det var her jeg fik dagens største – jeg går bare rundt og ser hvad der sker på festivalen – oplevelse.

På scenen stod digteren Poul Høllund Jensen sammen med saxofonisten Jakob Rose. Poul Høllund Jensen, jeg desværre aldrig har om før, læste sine digte op i en rytme, som var det whiskers, på en tromme og Jakob Rose jammede ind med sin saxofon. Det var beat! og den lyse kedelhal forvandlede sig til en skummel natklub i indre by.

Jeg skal se Poul Høllund Jensen i dag kl. 15.00 i Biffen til ?Lyrik i Lommen?, desværre uden Jakob Rose. Og han har lovet at tage sin digtsamling med ?Det er fint at tænke på Nordsøen?. Den skal købes og signeres 🙂

Og så var det Google Translate, hvor et Tom Kristensen digt skulle overføres til et lærred, som overføres til et musiknummer. Efter oplæsningen af digtet begyndte Oscar Vela at male med soya og Ribena!

Det var hvad det kunne blive til om torsdagens Ordkraft, da jeg snart skal af sted igen.

På min, det skal jeg se, liste er:

kl. 13:00 – Naja Marie Aidt i samtale med bibliotekar Bodil Bøtcher i Biffen
kl. 15:00 – Ordkraft X, Lyrik i lommen – Find et digt og få det læst op i Biffen
kl. 16:00 – Claus Høxbroe og Oscar Gilbert i Skråens Lounge

– og ellers er det jo bare at lade sig overraske.

Jeg når desværre ikke Jan Sonnergård kl. 20.00 i Biffen, da jeg drager til Huset for at se Jacob Bellens – Solo og  Maskinvåd(Duo). Det bliver stort.
Koncerten er udsolgt!

Må ordene være med dig 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STORBY STORY - Lars Pank