Opera i Biffen, live fra operahuset i Barcelona

Opera i Biffen, live fra operahuset i Barcelona

Jeg har ikke den største indsigt i Opera verdenen. Hører aldrig opera derhjemme, men har altid nydt at høre det under åben himmel med tæpper, puder, rødvin, ost, kager og alt det der ellers hører til. Her har jeg bl.a. set Nabucco, Rigoletto, Den Flyvende Hollænder og Carmen. Toppen af Operaens kransekage.

I Biffen

Onsdag aften var der live transmission i Biffen, Nordkraft fra et koncertsted som jeg ikke kendte: Grand Teatre del Liceu i Barcelona af en opera som jeg ikke havde hørt om før: Bortførelsen fra Seraillet .

Spørgsmålet var så om en der ikke der ikke er den største operaelsker ville få noget ud af aftenen?

Da vi ankom til Biffens hyggelige lokaler 15 min før forestilling var transmissionen allerede i gang. Efter at have købt et glas og sat os til rette i sæderne, kunne min ledsager og jeg se hvordan publikum trådte ind i den store Operasal. Så begyndte man at komme i stemning. 5 min før var der en lille infofilm om Operahuset der bl.a. fortalte at der i salen er plads til 2300 tilskuere. Et sådan hus må selvsagt huse nogle store kunstnere.

I Grand Teatre del Liceu

Da forestillingen gik i gang og lyset slukkedes i biografsalen, blev jeg slået af kvaliteten af transmissionen. Lyden gik flot igennem, billederne var i HD og ikke mindst formåede kameramændene med stor præcision at fange de steder hvor der skete noget på scenen, fra nærbilleder til totalbilleder. Det hele kunne ikke gøres bedre i en tv-produktion og vi kom tættere på sangerne end nogen i Barcelonas opera. Ligeledes var der engelske undertekster så det var muligt at følge med hele vejen.

Selve forestillingen var et syngespil, halvt opera halvt skuespil. Det er ikke det ?stærkeste” stykke fra Mozarts hånd. Handler om en kvinde og tjener der er taget af en tyrkisk Pasha og helten skal selvfølgelig frelse sin tjener og sin elskede. Sceneopsætningen var uhyre spartansk og skuespillerne havde iklædt sig tøj som gav mindelser om filmen ?Den engelske patient?.

Imidlertid var sangerne utroligt dygtige, især sopranen. I pausen overhørte jeg en mand sige: ?Jeg kan ikke forstå hvordan man kan flyve, jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan synge sådan?.hun synger knippelgodt!? Jeg kan ikke være andet end enig.

I den første pause mellem 1. og 2. akt, der tog en halv time, var der tændt stearinlys på bordene som gav en hyggelig cafe stemning og der kunne der købes pizza fra Azzura. Den mousserende vin der var blevet reklameret med på Biffens hjemmeside manglede dog. En anden anke mod Biffen er at der ikke var blevet trykt noget program eller handlingsreferat. I pausen fortsatte transmissionen hvilket gav en følelse at være med hele vejen.

Stykket tog i alt (3 akter og 2 pauser) 4 timer, så det var en lang oplevelse.

Prisen værd

Prisen var 195 kr. Er det så pengene værd?
Det synes jeg, transmission fungerer upåklageligt, at det er direkte er i sig selv en oplevelse, Biffens lokaler skabte en hyggelig ramme, sangerne var af høj klasse, og det var muligt at leve sig ind i stykket. Næste gang vil jeg imidlertid finde en mere berømt opera, eksempelvis Rhinguldet der spiller den 26. maj eller Tosca der spiller den 8. juni.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opera i Biffen, live fra operahuset i Barcelona