Kwamie Liv - Prxjects - Kulturformidleren

Det er på onsdag, og det er på Jazzhouse, at Kwamie Liv spiller hendes første danske koncert som hovednavn – og den er forlængst udsolgt. Kwamie Liv har endnu ikke udgivet et album (en EP er på vej), men der er ingen tvivl om at hun er hypet op. Det kræver blot et hurtigt kig på antal afspilninger på Spotify. Vi er meget begejstrede over hendes lyd og glæder os naturligvis balstyrisk til at se hende live.

Ellers er det jo ikke fordi, at vi har for vane at skrive om det, der allerede er anerkendt og anbefale en koncert, som er allerede udsolgt. Dette indlægs vinkel er derfor også, at kigge lidt bag kulissen, for at pege på de folk som har været medvirkende til at få ikke blot denne koncert, men også andre arrangementer til at ske.

Prxjects

Koncerten præsenteres bl.a. i samarbejde med kulturlaboratiet Prxjects by Mercedes Benz, og har du en stund, er det er værd at tage kig på deres hjemmeside. Hjemmesiden er indrømmet noget forvirrende at navigere rundt i, og sort tekst på sort baggrund, fungerer bare ikke særlig godt. Men her kan du bl.a. se videoer fra samarbejder med Kenton Slash Demon, Reptile Youth og nu Kwamie Liv.

Vi har været så heldige, inden for de sidste par dage, at modtage to pressemeddelelser om de nyeste projekter. Det gælder Blondage og Reptile Youth x Abby Portner

Blondage

Esben Andersen og Pernille Smith-Sivertsen skifter navn fra Rangleklods til Blondage og offentliggør en ny single.’Dive’ er førstesinglen fra den kommende EP Blondage, der udkommer d. 16. september via Tambourhinoceros (IRAH, Palace Winter, EXEC etc.).

Blondages visuelle univers og lyd smelter sammen i en eksplosiv, ny video af instruktørerne Jonas Bang og M.I.L.K. Videoen er produceret i samarbejde med kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz.

Duoen offentliggør desuden 2 eksklusive koncerter hhv. i Store VEGA d. 8. december og på Voxhall d. 9. december.

The Art of a Concert: Reptile Youth x Abby Portner

Ny dokumentarfilm undersøger den gode koncertoplevelse og følger processen når en internationalt anerkendt Amerikansk scenograf og et af danmarks bedste live-orkestre, Reptile Youth.

I dokumentarfilmen får man bl.a. et indblik i makkerparrets arbejde med at skabe en visuel repræsentation af, hvordan Reptile Youth lyder, i Reptile Youths tanker om naturen over for civilisationen, om det unikke sociale rum, der etableres mellem optrædende kunstnere og deres publikummer – og meget meget mere.

Vi vil forsøge at holde jer informeret om nyt fra projektet, og om muligt få lavet et interview med folkene bag kulturlaboratoriet Prxjects.

Værd at vide

Hjemmesider: prxjects.com