Endnu et aspekt af PORT 2010

PORT 2010 – Besøg på Utzon Centret og Platform4

I forbindelse med kunstfestivalen PORT 2010 har jeg i denne uge besøgt Utzon Centret og Platform4.

Utzon Center

??????

Utzon Centret har slået de to udstillingslokaler sammen, og udstiller, i dæmpet belysning, forskellige kunstneres værker under titlen: Biotopia ?… hvor de ustabile relationer mellem menneske, kunst og teknologi udstilles.?

En video af en mand, som spiser så mange kager at hans blodsukker producerer strøm til hans MacBook (Electrocyte Appendix).

En kopi af en arm med påklistret øre (kunstneren har selv fået opereret et øre ind i armen), som der kan tales ned i (Internet Ear). Men softwaren trænger til en kraftig opdatering. – øret er tunghør og forstår ikke dansk.

Et lille akvarium med vand nok til at fugte fingerspidsen, skal, men leder ikke tankerne hen til ?den langsomt flydende væske, der dækker planeten Solaris.?

Et fladskærmstv, som ligger på gulvet, mellem 4 store stykker stof, der hænger ned fra loftet. Vi kan stille os op og vippe på det (Bluemorph), men der sker ikke meget andet end at lyset blinker.

Ideerne er alle interessante. Værkerne er desværre kedelige.
Udstillingen kan ses indtil den 9. januar 2011

Apparat på Platform4

??????????

Apparat hedder den 4 dage lange festival på Platform4, som slutter på lørdag.

Platform4s store sal er blevet inddelt i mindre rum med sort stof mellem søjlerne. Her drejer det sig også om den elektroniske kunst. Ikke alt kunst, som blinker er guld, men to af værkerne markerer sig, og gør det værd at besøge Platform4.

Tyl hænger i fiskesnører ned fra loftet og bredes ud med et let metalstativ, så det næsten usynligt svæver over jorden. Projektorer projekterer computer genererede sort, hvide og røde videoer over på stoffet, som derved bliver til et fragmenteret lærred.

På salens endevæg er der påklistret ca. 30 trekantede reflekser, i forskellige neonfarver, på størrelse med en hånd. En projektor kaster, i vilkårlig rækkefølge, sit lys direkte på en eller flere af reflekserne. De lyser op, og gløden forsvinder lige så stille, når lyset kastes på de andre neonreflekser.

Det fascinerende ved begge værker er, at de er uhyre stoflige. Jeg fik ufravigelig lyst til, og tillod mig, at røre ved værkerne. Og efter at have rørt er fascinationen intakt. En sanselig oplevelse.

Platform4 er et besøg værd og frem til lørdag vil der, udover udstillingen, være koncerter og workshops med kunstnerne.

Tag ud i kulturen ? bedøm og se!

Værd at vide

Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Hjemmeside: utzoncenter.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu et aspekt af PORT 2010