Golden Days Morgenforedrag - kulturformidleren

Det er september, efterårets komme, og efter en lang varm varm sommer glæder jeg mig i den grad til at besøge de store efterårsudstillinger og fordybe mig i kulturens skønhed og mangfoldighed. Der er med andre ord ingen grund til at putte sig under dynen for at sove vintersøvn.

1. september til 20. januar 2019


Vincent van Gogh, Sædemanden, 1888

Vincent van Gogh, Sædemanden, 1888

Vincent van Gogh udstilling

Det er over 50 år siden, at vi i Danmark har kunnet nyde en soloudstilling med Vincent van Goghs værker. Det er derfor noget af et scoop at Arken kan fremvise 28 malerier og 11 tegninger. Indgangen til hans værker er denne gang en måske mindre kendt, men helt afgørende, dimension i Van Goghs liv: Natursyn og religiøsitet.

Jeg er spændt på udstillingen ikke mindst fordi, at jeg igen og igen har set reproduktioner af hans værker; så mange gange at det næsten fremstår som kitsch. På Arken viser de i forbindelse med udstillingen også animationsfilmen ‘Loving Vincent’ fra 2017. Den første spillefilm, hvor animationen er skabt med maling og pensel.

Læs anmeldelsen her…

5. til 9. september


Kulturguide September 2018 Tech Festival - kulturformidleren

Foto: Techfestival

Techfestival

Hvilken indflydelse har teknologien på os? Og ikke mindst hvad kommer der til at ske med teknologien og dens indvirkning på os i fremtiden? Det er bestemt væsentlige spørgsmål, som jeg – nok som de fleste andre – har idéer om, men temmelig svært ved at danne mig et overblik over.

På de fem dage som festivalen varer, kan du opleve og deltage i over 200 arrangementer i form af talks, kunstinstallationer, filmvisninger, efterfester og forskellige andre events. Har du brug for lidt inspiration har den tidligere Aalborg dreng Christian Villum lavet hans personlige top fire. Se her…

Sted: Kødbyen i København
Hjemmeside: techfestival.co

7. til 23. september


Golden-Days-Festival-om-Historiens-B-sider - kulturformidleren

Foto: Golden Days

Golden Days

Som altid er målet med Golden Days at nuancerer vores blik på historien, på os selv og på den fremtid, vi er i gang med at skabe. I år handler det om vor tids præstationssamfund og har titlen ‘Historiens B-sider’. Det bliver til mere end 200 arrangementer i hele hovedstadsområdet. Gennem litteratur, arkitektur, musik, film, kunst, scenekunst og samfundsstof undersøger festivalen vores fælles bagkatalog og giver et alternativt blik på historien.

Der må siges at være mange tilgange til det tema, og det kræver en dybere granskning af programmet. Til gengæld er en stor del af arrangementerne gratis. Som sidste år, hvor temaet var København, har Gads forlag igen lavet en smuk bog til de gyldne dage. ‘Velkommen på bagsiden‘ udkommer den 7. september. Jeg har allerede haft den i hænderne og kan anbefale en forudbestilling.

Sted: Rundt omkring i Kongens København
Hjemmeside: goldendays.dk

13. september til 20. januar 2019


MÅNEN FRA DEN INDRE VERDEN TIL DET YDRE RUM - kulturformidleren

Foto: Fritz Lang

Månen – fra den indre verden til det ydre rum

I år er det 50-året for den første bemandede månelanding (ingen konspirationsteorier, der taler mod dets rigtighed her). Månelandingen var mere end blot en teknisk bedrift, men en spektakulær og begivenhed, som blev distribueret globalt i billeder – og som blev både foregrebet og fortolket i 1960’ernes billedkunst og populærkulturen

Jeg er meget spændt på udstillingen, der er tilsammen forsøger at tegne et mangefacetteret portræt af Månen og dens betydning i den moderne kultur. Udstillingen er organiseret i seks tematiske nedslag: Måneskin, Selenografi, Myternes Måne, Månelandingen, Rumkolonisering, Dyb tid samt Værker skabt til udstillingen.

Billedet, som du kan se ovenover, og som bliver brugt dom forsidebillede til udstillingen er for øvrigt fra filmen ‘Frau im Mond’ (1929) – skabt af filmmesteren Fritz Lang, der også lavede sci-fi klassikeren ‘Metropolis’.

Sted: Louisiana, Humlebæk
Hjemmeside: louisiana.dk

15. september til 20. januar 2019


FranciskaClausen_Fisken_1926_MSJ_KunstmuseetBrundlundSlot

Franciska Clausen: Fisken (1926)

Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen

Endnu en af de udstillinger som bare skal ses i september. Først og fremmest fordi at genren surrealisme er vildt betagende, men også fordi at jeg skammeligt nok ikke kan komme i tanke om andre danske surrealister end Wilhelm Freddie. Nu er det så  tid til at stifte bekendtskab med: Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen. De tre kvindelige danske kunstnere var i 1930’erne blandt frontløberne inden for dansk surrealisme. Læs anmeldelsen af udstillingen her…

Har du lyst til at se mere fra Rita Kernn-Larsens hånd kan du frem til den 13. januar 2019 opleve udstillingen ‘SOLO: Rita Kernn-Larsen’ på Gl. Holtegaard. Se her…

Sted: Kunstforeningen GL STRAND
Hjemmeside: glstrand.dk

Læs anmeldelsen her…

20. september til 27. oktober


URBAN NIGHTS

Wallmans Urban Night

Det er en forjættende tanke at kunne både indtage mad, drikke og underholdning i én skøn treenighed, og jeg har ofte kigget mod Wallmanns for et show, som vil falde i min smag. Det sker med Urban Nights, som hiver dig “med på en filmisk rejse ud i Københavns gader og stræder.” Det emmer af nycirkus, hvilket er et stort plus i min bog efter mine oplevelser på AMoC.

Med de mange høstede roser for deres tidligere shows er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at få en ordentlig en på opleveren.

Sted: Cirkusbygningen
Hjemmeside: wallmans.dk

Læs anmeldelsen her…

21. september til 13. januar 2019


BIG – Bjarke Ingels Group Charlottenborg

Foto af Iwan Baan

BIG ART

Det bliver stort på Kunsthal Charlottenborg, der har fundet plads til BIG ART – deres hidtil mest omfangsrige udstilling af samtidskunst i stor skala. Det bliver med kunstværker af: Ai Weiwei, Douglas Coupland, Jeppe Hein, Julie Edel Hardenberg, Superflex, Victor Ash m.fl.

Et af hovedværkerne er det originale hus fra Lars Von Triers nye thriller (uha!) ’The House That Jack Built’ tegnet af Bjarke Ingels. Et hus der iflg. Kunsthal Charlottenborg “kan få det til at løbe koldt ned af ryggen hos de mere sarte blandt publikum og som præsenteres på CPH PIX en lille uge før filmen.”

Sted: Kunsthal Charlottenborg
Hjemmeside: kunsthalcharlottenborg.dk

27. september til 10. oktober


Foto cphpix

Foto CPH PIX

CPH PIX

Ja. for Københavns egen filmfestival er lige om hjørnet. Tid til at se film fra morgen til aften. Programmet offentliggøres den 5. september, men du kan allerede nu se en del af filmene på festivalens hjemmeside.

Sted: Rundt omkring i Kongens København
Hjemmeside: cphpix.dk

Hjemmetid


NWR

bynwr regional renegades kulturformidleren

Mens diverse streamingtjenester til overflod spytter egenproduktioner ud er det straks meget sværere at finde og ikke mindst få anbefalet glemte og hengemte B-film. Streaming tjenesten FilmStruck har sørgeligt nok ikke fundet vej til Danmark endnu, så ud over Filmstriben er vi ilde stedt i Danmark. Nicolas Winding Refn råder en smule bod på det med hans nye streamingtjeneste.

Det er ikke det store udvalg, men jeg har fået set ‘The Nest of the Cuckoo Birds’ (1965), og det var immervæk en vild oplevelse. Lad dig ikke skræmme af den lave rating på IMDB. Igen, tak til Nicolas Winding Refn, som ovenikøbet giver os det hele gratis

Hjemmeside: bynwr.com

Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme

Hvis man ikke sigter kan man heller ikke ramme stjernerne kulturformidleren

Fredericia Teater synes at være alle steder i disse år med den ene musicalsucces efter den anden. Sammen med den store publikumstilstrømning formår de igen og igen at høste massevis af rosende anmeldelser. Hvordan gør de det? Det glæder jeg mig til at bliver klogere på i den netop udgivne bog: ‘Hvis man ikke sigter, kan man heller ikke ramme – Historien om Søren Møller og Fredericia Teaters umulige succes’.

Bogen er skrevet af Christian Have og Mikkel Elbech, begge fra Have Kommunikation. 

Kan købes her…