HAMLET The Revenge of Prince Zi Dan

Kulturguide: August 2018

Det er efterhånden et pænt stykke tid siden (dvs. 2013), at jeg lavede kulturguide med kulturanbefalinger til måneden. Nu prøver jeg igen. 🙂

Målet med kulturguiden er først og fremmest at dele de arrangementer som jeg vil anbefale dig ikke at misse. Sekundært for at jeg selv kan danne mig et overblik i det store udvalg af kulturtilbud, som vores hovedstad og land byder på.

Her er mine anbefalinger til den (officielt) sidste sommermåned.

Lørdag den 4. august


Stella Polaris blogindlæg mindre Kulturguide: August 2018

Stella Polaris

I år er Stella Polaris flyttet fra søndag til lørdag. At det tidligere lå om søndagen skyldes sikkert at SP oprindeligt tog sin begyndelse i Aarhus om lørdag, hvorefter karavanen blev flyttet til København om søndagen.

Vi er igen nede på én scene, hvilket jeg syntes er en smule trist, men arrangementet er gratis og afhængig af støtte. Så husk at købe lidt drikkevarer på de officielle spots.

Igen er det Lulu Rouge, og 1000 tak for det, som banker solen ned. Det er efterhånden fem år siden at de udgav deres sidste album, og deres årlige optræden på SP er blandt de få – hvis ikke den eneste – du kan opleve i år.

Sted: Frederiksberg Have, 2000 Frederiksberg
Hjemmeside: stella-polaris.dk

8. til 11. august


Strom festival Kulturguide: August 2018

Foto: Flemming Bo Jensen

Strøm Festival

Strøm festival er mere end elektroniske koncert rundt omkring i København. Strøm er Danmarks organisation for elektronisk musik og arbejder for og med det elektroniske musikmiljø.

Festivalen byder (ud over koncerter med lokale såvel som internationale artister) på workshops, artisttalks etc. De tidligere år har Strøm været noget som jeg tilfældigvis har dumpet ind i på min vej gennem byen. I år skal det være anderledes.

mangodrive_web-1404x735

Foto: Heartbeats

Har du brug for en metodisk-kronologisk guide til årets program, er der hjælp at hente i velvidende Pernille Krog Mogensens radioprogram Mango Drive på Heartbeats.

Sted: Rundt omkring i København
Hjemmeside: stromcph.dk

10. til 17. august


Malmofestival mindre Kulturguide: August 2018

Foto: Sanna Dolck

Malmøfestival

Malmøfestivalen ligger mit hjerte nær. Har du aldrig besøgt festivalen – som nærmere kan betegnes som en byfest ala Aarhus Festuge – er her mine varmeste anbefalinger.

Der er særligt to grunde til ,at jeg tager afsted hvert år:
1) Stemningen og alverdens madboder. Ungarsk Langos med rejer og creme fraiche er et must try. Se opskriften her… Nb! Husk at tage øl med hjemmefra.
2) Over 200 gratis koncerter på otte dage. En af mine bedste open air koncertoplevelser var med Thåström på Store Torg i 2015. Nu er han tilbage igen med et nyt anmelderrost album! Samme dag (mandag den 13. august), samme scene spiller også Jenny Wilson.

Sted: Det meste af Malmøs centrum
Hjemmeside: malmofestivalen.se

Den 23. til 25. august


kulturmodet blogindlæg mindre Kulturguide: August 2018

Foto: Lars Dahl

Kulturmødet

Bornholm har Folkemødet, Mors har Kulturmødet. Her finder du masser af interessante samtaler og diskussioner om kulturen i en folkelig og politisk kontekst. Det er bl.a. Christian Have der står bag det rosværdige projekt.

Jeg har endnu ikke haft mulighed for at opleve Kulturmødet på nært hold – og det bliver desværre heller ikke i år – men jeg håber at det som sidste år er muligt at se talksne på festivalens hjemmeside.

Sted: 7900 Nyk. Mors
Hjemmeside: kulturmoedet.dk

Den 23.-26. august


Louisiana litterature Kulturguide: August 2018

Foto: Louisiana

Louisiana Literature

Der er kamp om pladserne til Louisiana Literature, hvis du forsøger at komme helt tæt på forfatterne. Kunstmuseet er populært og rammerne kan ikke være dejligere. Men kampen om pladserne skyldes nok også, at Louisiana er virkelig dygtige til at finde de udenlandske forfattere, som du om et år, når du læser dette års katalog, tænker “Nej, hvorfor oplevede jeg ikke ham eller hende?”

Udover forfatterinterviews og oplæsninger er der bl.a. koncerter med Kira Skov og Goodiepal.

Sted: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Hjemmeside: louisiana.dk

Den 25. august


badesoen blogindlæg mindre Kulturguide: August 2018

Badesøen Festival

Wow! Da jeg så at både mine indiefavoritter Yo La Tengo og Mad Professor spiller på årets Badesøen festival, skulle der ligge kigges to gange. Du kender sikkert førstnævnte, men har du ikke stiftet bekendtskab med den gale professor kan jeg anbefale remix albummet ‘Massive Attack vs. Mad Professor’. Manden er en legende! Prisen er kun 330,- + gebyr. Husk badetøj.

Dato: 25. august
Sted: Friluftsbadet Badesøen, Skallerne 14, 2620 Albertslund
Hjemmeside: badesoen.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAMLET The Revenge of Prince Zi Dan