Food Inc – Kender Du oprindelsen af det mad Du spiser?

Klub Husfred: Er De Sjældne + Wonky Tonk

Efter den sidste hyggelige tur i klub Husfred, med Mouritz/Hørslev, så jeg frem til aftenen. Jeg havde ingen kendskab til bandet, men havde tillid til Klub Husfred, og var sikker på det ville blive en ikke uinteressant oplevelse.

Oppe under loftet

Denne gang var det ikke i Salen hvor Jazz klub Satshmo havde lagt beslag på pladsen. I stedet skulle vi op under loftet, i tagkammeret, med de skrå vægge, hvor  lyset var lukket ude og rummet var oplyst af scene- og stearinlys. Her var ikke fadøl, men i stedet øl fra kassen. Lokalet var mindre, men det passede også bedre til alle os 16 som prioriterede heldigt denne aften.  Det føltes som et trip tilbage i tiden.

Wonky Tonk fra Neverland

Det startede med det bedste. Wonky Tonk fra Neverland, Kentucky USA- hun styrede alene den lille scene med: Kejtet sødme, rytmeklap på guitaren og naive sange der gav mindelser om Moldy Pieces. Og med rumklangen styret fra MacBook’en som gav mindelser om Mazzy Star. Lyt selv http://www.myspace.com/wonkytonkmusic

To fra de sjældne

Wonky Tonk trådte ned, og med det samme trådte to fra de sjældne op på scenen. Med samme rumklang, guitaren skiftevis skiftet ud med mandolin og akkompagneret af en sampler. De var begge iklædt parykker og briller, og alle vi andre kunne tage en hat fra kassen midt på Gulvet. Iført plastik al capone hat kunne vi så høre, vellydende vokalharmonier, med tekst af Lone Hørslev, og elektroniske klangflader. Det gav mindelser om Kate Bush, som vi fik en covernummer af, og CocoRosie, dog langtfra så originalt og genre-grænsesøgende. Lyt selv http://www.myspace.com/erdesjldne

Der var fællessang og et elektrisk barometer hit. Spørgsmålet hvor var barometer lytterne denne aften? I gik glip af noget! Heldigvis genopstår klub Husfred til efteråret. Her er listen (hvoraf jeg ikke kender et eneste band) men det er jo det der er dejligt ved at gå ud: Behagelige overraskelser.

Husk at sætte kryds i kalenderen inden de dårlige undskyldninger opstår. Vi ses i Huset!

17. september ? Kirsten Og Marie

23. september ? Magnus Fra Gaarden

24. september ? Syreregn + Langsyn

8. oktober ? Hjerter Ka Se

15. oktober ? Forgetting Feet

22. oktober ? Den Fjerde Væg + Entakt

12. november ? Morten Skou Andersen

– og de mennesker han normalt sammenligner sig med.

26. november ? So Like Dorian + Mathias Vinter Band

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Food Inc – Kender Du oprindelsen af det mad Du spiser?