Claus Høxbroe, Per Worm & Kasper Bai på Klub Husfred

????

Fredag aften var Claus Høxbroe konferencier på Huset for to musikere, jeg ikke kendte. Siden Claus optrådte sammen med pianisten Oscar Gilbert til Ordkraft i foråret, har jeg holdt af hans lyrik. Og jeg håbede, at det som i foråret, ville blive et sammenspil mellem de to musikere og ham, men sådan blev det først til allersidst.

Men lidt Claus er stadig Claus! Og mens julefrokostpublikummet, rumlede i lokalet med en stemning, der krævede let underholdning, jokede Claus med den yderst rimelige pris for at besøge Klub Husfred, og at han måtte finde 50 kr materialet frem denne aften. Vi fik først tre udvalgte digte, som Claus på vanlig vis oplæste, mens han bevægede sig som en bokser, der gør sig klar i ringen.

Kasper Bai

Den krøllede Kasper Bai lagde ud med nummeret ?naturvidenskabelig romance? fra hans 2012 debutplade ?En udmærket ordning?. Nummeret ramte gulvet med et klask med sin idé om at bruge naturvidenskabelige termer til at forklare kærligheden. Man kan sige, at det er en udmærket tilgang at beskrive kærligheden ud fra en anden diskurs, men så skal det også give et interessant afkast. Og det gjorde det ikke.

De efterfølgende numre, i det alt for lange sæt, blev holdt nede med utvetydige budskaber og enderim fra ABCen. Teksterne var lige så interessante, som at være til et middagsselskab, hvor der tales om almindelige mennesker, som man ikke kender. Med nummeret ?Så sagde vi jo?? kom vi dog en smule tættere på loftet. En god tekst om børns syn på verden, og hvordan vi som voksne kan vende verden rundt.

Det var ellers ikke guitarspillet, der fejlede. Hr. Bai fremviste egen usikkerhed ved at fortælle om hans tanker om at blive singer-songwriter. Det kunne være mere end en udmærket ordning med flere lyrikere, der på Cohensk vis, startede med ordene og efterfølgende lærte at mestre musikkens sprog.

Da pausen efter Kasper Bai var ovre og salen blevet tømt for halvdelen af sit publikum, var det bedste tilbage. Claus gav os lidt flere digte, bl.a. et der var blevet censureret bort af en bruger på Thorshavns folkebibliotek, hvilket man nok forstod.

Per Worm

Per Worm kom op på scenen med sin guitar, lange pandehår og et jovialt smil. Hans tekster var ikke meget mere avancerede, men de var tilføjet en god portion hyggelig jyde humor, og ikke mindst leveret med rette timing. Vi fik en sang om overaktive børn. Hvis vi ville lære at spille den, var tonerne ADHD. En sang om at være enlig, ikke-ryger og over 30 og stadig have det sjovt alene hjemme en lørdag aften, med titlen ?Kabale?.

Alt for megen ironi kan distancere. Men personen, Per Worm, gjorde det nærværende. En super hyggelig oplevelse med en potentielt kommende yngre udgave af (han har sikkert hørt det før) Niels Hausgaard.

Efter at klokken havde passeret 23, snørede alle tre aftenen sammen med Johnny Mogensen nummeret ?Så længe jeg lever?. Den havde ikke været spillet mange gange i øvelokalet forinden og var meget sigende for en temmelig ujævn aften.

Ingen tvivl om at koncerterne på Klub Husfred er skammeligt billige. Men hellere lidt af det gode end for meget af det udmærkede.