Henrik Nordbrandt på Kunsten

Food Inc – Kender Du oprindelsen af det mad Du spiser?

Kender du oprindelsen af det mad du spiser? Og hvis du vidste et ville du så spise det? Det er et valg der træffes 3 gange om dagen. Et valg, som interesserer mange, hvilket man fik syn for i Biffen onsdag aften.

Food.Inc spillede kun den ene aften, ligesom de andre af DoxBio filmene som Biffen, samtidig med andre biografer landet over, viser.  Der vises flere dokumentarfilm i denne sæson. Se mere her: Doxbio.dk

Fyldte sale i Biffen

Filmen var sat til at spille én sal, men interessen var så stor, at både sal A og B måtte tages i brug, og begge sale var fyldt.  Publikum var især de unge, men også dem, der har været bevidste siden 70erne. Inden filmen startede var der mulighed for at smæske sig i lækre økologiske snacks: rodfrugtchips, tørret og frisk frugt, samt juicer og safter fra tanhoejgaard.dk ? stor ros til deres gavmildhed. Håber at Biffen fremover kunne supplere deres slikudvalg med sådanne produkter, for som manden fra Taarnhøjgård sagde: ?Efter filmen får Du ikke lyst til at spise andet?.

Hård virkelighed

Filmen berettede nøgternt om udviklingen i fødevareindustrien og om, hvordan det er kommet dertil, at pris er det vigtigste parameter. Det startede alt sammen med McDonalds, og hvordan deres måde at rationalisere, spredte sig som ringe i vandet til deres leverandører og derved hele landbrugssektoren.  Vi kunne så selv sidde og svare på de spørgsmål som fødevareindustrien (og ofte os selv) nægter at gøre.

Vi så farmere, der bliver presset af storindustrien til at maltraktere dyrene. Landmænd der kun må dyrke en slags afgrøder og familier der ikke har råd til at købe grøntsager i supermarkedet, men i stedet må ty til 1 dollar burgers. Hvad gør det ved vores samfund? ? Overvægt, sukkersyge, sygdomme, død (vi så en mor som har mistet en søn pga. madforgiftning, forårsaget af kolibakterier fra en burger) og resistente bakterier.  Hvad gør det alt sammen ved vores planet? ? Forurening af floder, storforbrug af benzin osv.

Spørgsmålet er

Forstår vi den virkelige pris på den mad vi spiser? Bliver de billige fødevarer i virkeligheden ikke det dyreste for os alle sammen? Fødevareindustrien leverer det forbrugerne forlanger, og du stemmer tre gange om dagen via de måltider du indtager!

Der var mange vigtige spørgsmål, og efter filmen var der online debat styret af Henrik Boserup og med spørgsmål fra alle 34 biografer der sendte filmen simultant. Det var muligt for alle at stille spørgsmål direkte via sms. Desværre gik transmissionen i hak og derefter i stå, men der var også rigeligt at tage med hjem at tænke på.

Filmen blev kun vist denne aften, men hvis Du er interesseret i emnet, kan jeg varmt anbefale Jonathan Safran Foers bog Om at spise dyr, som ikke blot revser fødevareindustrien, men også stiller spørgsmål til hvorfor vi spiser det vi spiser. Dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/01/20/172504.htm

Du kan også tage den korte version ved at  se “Meet your meat?

God appetit!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Henrik Nordbrandt på Kunsten