En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910

Selvom jeg er flittig badegæst, både sommer og vinter, og om sommeren tager ud på havet i min lille jolle, er det sjældent, jeg standser op og tænker over strandens rolle i kunsten og historien. Måske fordi sand i skoene ikke altid opfordrer til filosofisk fordybelse. Men ‘En dag på stranden’ gjorde netop det, den lod mig være til stede i landskabet og se det med nye øjne.

Både de kendte og oversete værker

Udstillingen ‘En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830–1910’ på Den Hirschsprungske Samling udfolder strandens mange former og temperamenter som arbejdsplads, ferieparadis og eksistentielt mellemrum. Kurateret med blik for både de kendte og oversete værker, viser den hvordan det maritime landskab har været en scene for både realisme og romantik. Rummene er transformeret til en strandzone i sig selv, bløde tæpper, puder formet som sten og lyd af skvulpende bølger skaber en oplevelse, der er lige dele museum og meditation.

At dvæle i skvulp

Stemningen i rummene er afslappet og sanselig. Lydene af havet er ikke påtrængende, men danner en lydkulisse, der får øjet til at dvæle. Du kan ligge på store puder og betragte malerierne som om du selv sad i klitterne. Det gør noget ved tempoet, og fordybelsen.

Læs også: Carl Bloch på SMK.

Særligt Carl Blochs ‘Fiskerfamilier, som venter deres mænds hjemkomst ved et frembrydende uvejr’ (1858) fremstod som en scene ud af en tragedie, Himmelens trusler, kvindernes bange anelser, alt samles i et tableau, der ligner teater men føles virkeligt. Også Carl Lochers ‘Tangsamlerne ved Dronningmølle’ (u.å.) insisterer på den jordbundne strand, hvor tang og slid gør havet til noget andet end ferie.

Mellem romantik og realisme

Kurateringen lader værkerne spejle og kontrastere hinanden. Skagensmalerne er her, men sat op imod mere dystre eller hverdagsnære fortolkninger. Og udstillingen undgår heldigvis at blive en pastiche på det romantiske. Den insisterer på overgangens karakter, mellem arbejde og hvile, mellem fare og skønhed. En nutidig kommentar til kystens rolle i klimadebatten kunne have skabt en bro til vores samtid. Men jeg foretrækker faktisk selv at tænke tanker, fremfor at blive fortalt det de fleste af os sikkert ved. 

Efterklang af blæst og brænding

‘En dag på stranden’ er et stille poetisk søm i den danske kunsthistorie, som får os til at se kysten med nye øjne. Udstillingen er et mål for alle med hang til havudsigt og eftertanke, og selvom trægulvet til udstillingen er belagt med væg til væg tæpper kan du godt beholde skoene på.

Værd at vide

En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830–1910
hirschsprung.dk
23. maj – 8. september 2025