Desert i Gloria: Ørkenen som landskab, myte og lyd
Jeg gik ind i Gloria en torsdag aften med en ret enkel forventning: Jeg skulle høre og se noget om ørkenen. Jeg gik ud igen, med viden om at Ørkenen er ikke bare det sted, hvor alt er gået galt.
Arrangementet Desert bestod af tre dele. Først en samtale om ørkenen med Rune Graulund, forsker i amerikansk litteratur og kultur. Dernæst filmværket ti y l tt e dr ps of sp c (tiny little drops of space) af Anne Gry Friis Kristensen. Til sidst en koncert med samme Anne Gry Friis Kristensen, skabt med lyde fra Atacamaørkenen, som hun og Camilla Reyman har besøgt gennem DESERT 23°S: Arts & Ecology Research Residency.
Samtalen var klart aftenens stærkeste intellektuelle del. Graulund talte om ørkenen som mere end vestlig undergangsfantasi. Vi forbinder ofte skov og opdyrket land med liv, mens ørken bliver billedet på tab, goldhed og fremtidens klimatiske straf. Men ørkener er forskellige. De har forskellige historier, forskellige livsformer og forskellige betydninger. Samtidig er de steder med ekstremt lys, stjernehimler og solenergi. Ikke ligefrem en hyggelig fremtidsbrochure, men en relevant korrektion af den simple katastrofefortælling.
Der var også et fint blik for ørkenens plads i populærkulturen. Fra Star Wars til Tintin og alienfortællinger er ørkenen ofte det sted, hvor det fremmede lander. Det nøgne landskab bliver en scene for både frygt og åbenbaring. Her fik samtalen mig til at ville læse videre. Graulund bidrager blandt andet med kapitlet “The Desert” i den kommende antologi The Anthropocene and Literature: Cambridge Critical Concept.
Filmen fungerede mere tøvende. Billederne fra ørkenen var smukke nok, men de løftede sig ikke for alvor fra det forventede. Der var sand, sten, lys og en fjern fornemmelse af science fiction-location. Et pre-shoot til den første Star Wars, hvis man var i det lidt urimelige hjørne. Lydene havde potentiale, men filmen fik ikke helt omsat dem til en sanselig nødvendighed.
Det skete til gengæld i koncerten bagefter. I mørket, med laptop og bearbejdede feltoptagelser, kom ørkenen tættere på. Man hørte knasende sten, små forskydninger, tørre bevægelser og landskabets næsten uhørlige arbejde. Musikken gav den stoflighed, som filmen savnede. Den mindede mig lidt om en koncert med norske Biosphere, hvor regnen var hovedperson. Her var det ørkenen, der fik lov at ånde og bevæge sig.
Som samlet aften var Desert en ujævn, men værdifuld oplevelse. Samtalen åbnede emnet, filmen blev stående lidt for pænt i billedfladen, og koncerten gav det hele krop. Især til en billetpris på nul kroner var det svært at klage.
Det, der bliver siddende, er ikke filmen, men forskydningen i blikket. Ørkenen som mere end mangel. Som myte, energi, kosmos og lyd. Gloria er en biograf, der bliver ved med at give spændende og indsigtsfulde oplevelser
Værd at vide
Titel: Desert
Sted: Gloria Biograf, København
Dato: 28. maj 2026 kl. 19.15
Medvirkende: Anne Gry Friis Kristensen, Camilla Reyman og Rune Graulund
Indhold: Samtale, filmvisning og koncert
Pris: Gratis, tilmelding krævedes
Link: https://gloria.dk/film/desert/