På tur til Gallery Weekend Berlin

Botanischer Garten Berlin

Berlin er jo bl.a. kendt for sin stemning, festkultur og afslappede atmosfære. Som turist kan du derfor nemt overse mange af byens knapt så kendte verdensklasse attraktioner.

I Botanischer Garten Berlin blev jeg fuldstændigt overvældet over både de kæmpe drivhuse – der ligner rumstationer på Mars – og den kæmpe variation af planter, som jeg aldrig før havde set.

Botanischer Garten Berlin - kulturformidleren.dk No 2Botanischer Garten Berlin - kulturformidleren.dk No 3

En vigtig have

Mit indtryk af Botanischer Garten Berlin er ikke ubegrundet, da haven rangerer mellem verdens tre vigtigste med sine omkring 22.000 typer af planter. Botanischer Garten Berlin er mere end 330 år gammel. Råder arealmæssigt over 126 ha. og er således mere end 12 gange større end Københavns. Størrelsen mærker du med det samme du træder ind i haven, hvorfra du i det fjerne kan ane de imposante drivhuse.

Drivhusene rummer en variation af planter, som jeg aldrig har set før. Eksempelvis er et helt drivhuse dedikeret kaktusser. Pga. størrelsen er det let at fare vild, og jeg følte mig flere gange som statist i sci-fi klassikeren Silent Running.

Botanischer Garten Berlin - kulturformidleren.dk No 4

Parkens størrelse gør, at der er rigeligt med plads til at slappe af, holde picnic, eller tage en spadseretur i Rosenhaven og skovområderne. Netop fordi parken er så gammel, er de mange træer fra Asien og Amerika virkelig store. Aldrig før har jeg oplevet at en spadseretur har givet mig følelsen af at gå fra kontinent til kontinent, fra verdensdel til verdensdel.

En vigtig tur?

Holder du af (botaniske)haver og har brug for en rolig dag i Berlin er det turen værd. Botanischer Garten Berlin befinder sig et stykke udenfor Berlins centrum. Jeg vil derfor anbefale, at du tager dobbeltdækkerbussen M48 fra Alexander Platz eller Potsdammer Platz. Så får du også set lidt af byen for oven.

Har du lyst til at besøge flere haver, kan jeg anbefale dig at besøge Berlins to zoologiske haver: Tierpark Berlin og Zoo Berlin samt Frederik den Stores vidunderlige Park Sanssouci.

Værd at vide

Botanischer Garten Berlin
Königin-Luise-Straße 6-8, 14195 Berlin
S-Bahn station: Botanischer Garten
Hjemmeside: www.bgbm.org

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På tur til Gallery Weekend Berlin