Aurore - 50 Somre kulturformidleren

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

‘Aurore – 50 Somre’ er titlen på et mesterværk skabt af den unge kvindelige franske filminstruktør Blandine Lenoir (jeg skriver unge, da vi er født i samme år).

Lige i tårekanalerne

Her er tale om et yderst gennemarbejdet materiale, der rammer store voksne mænd, og sikkert også kvinder, lige i hjertekuglen og tårekanalen. Til pressevisningen i Grand Teatret tænkte jeg, om der var tale om en omfattende vandskade i biografens tagkonstruktion. Filmen igennem ramte våde dråber mine kinder. De rørte dråber smagte af salt, og flyttede med selv om jeg forstyrrede andre anmeldere ved at skifte plads flere gange.

Det som indrammer og rammer

Hvis vi indledningsvis kun kigger på eksempelvis regissørens bidrag til filmens tilblivelse, ser vi en ovenud unik og uslendriansk udsmykning af f.eks. hovedpersonens hjem. Dejligt gennemtænkt, og så fransk moderne, som det nu kan blive. Læg især mærke til køkkenet! Jeg elsker det! Funktionelt, slidt, stabler af køkkengrej og service og køleskabet overdænget med tegninger, beskeder, trofæer og deslige.

AURORE_10493411_RET kulturformidleren

Går vi til næste led i fødekæden: lydsporet, overmandes vi af instruktørens barndomsven Bertrand Belins genialitet. Strenge og tangenter får halen på komedie, og understøtter, markedsfører og opbygger filmens stemningsbeskrivelse ud over alle grænser.

For det tredje er kameraføringen superb. Vi ser den almindelige, adstadige, filmiske kameraføring, men også den håndholdte, forvirrede, kaotiske, rundtossede filmning, når hedeturene og det dejlige, sydlandske kvindehysteri fordrer det. Læg også mærke til at det ikke er tilfældigheder, der indfinder sig på filmlærred – mod filmens slutning ses et vældigt blomstrende japansk kirsebærtræ i baggrunden i en intens håndholdt scene og det er næppe en tilfældighed. Godt tænkt af den 45-årige instruktør Blandine Lenoir.

At være eller ikke at være Aurore

Vores hovedrolleindehaver Agnés Jaoui (f.1964), behøvede kun få dage til at takke ja til rollen som Aurore. Hun formidler den hedeturplagede hovedperson på den mest kejtede, sødmefyldte og smukkest tænkelige måde. Damen har medvirket i mere end 30 film og bærer også titlen som prisvindende manuskriptforfatter og instruktør. Man får let en fornemmelse af, at Jaoui simpelthen ER hovedpersonen, eller i hvert fald samme type privat, og her tager man fejl.

En del filmelskere ved, at netop skuespillerens modsætning er den person, de ofte spiller bedst og dette er også tilfældet her i filmen. I en passage i filmen skruer Aurore sig ned i en skinnende blank og stram lædernederdel. Det læderfrække look i filmen til trods, er den private skuespillerinde Agnés Jaoui en kvinde, der ifølge pressematerialet, selv foretrækker at beklæde sit legeme med ”telt-kjolernes” vidde.

De mange prøver på det perfekte resultat

I en god film kommer vi ikke udenom, at iscenesættelsen og skuespillet også spiller en rolle. Endda en stor rolle, og måske endda den største rolle. Og her ligger ‘Aurore – 50 Somre’ så langt over gennemsnittet. Instruktøren Lenoir laver utallige prøver med sine skuespillere, hvor manuskriptet tilpasses og dialoger skæres væk og ofte lades kun kropssprog og ansigtsudtryk tilbage.

AURORE_kulturformidleren

Lenoir nyder at udfordre sine professionelle skuespillere med mennesker, der ikke har det fjerneste forstand på skuespilkunst og frembringer derved en cocktail af forædlet ægthed. Vi ser eksempler på det, da Aurore får et nyt job som rengøringsassistent – hendes kvindelige kollega i filmen er privat ven med instruktøren og er kosmetolog fra Tunesien.

Privat nyder den Tunesiske Kosmetolog at holde taler om kønsdiskriminering og den slags ting og veninden Blandine beder hende spille rengøringsassistent i sin film og med kamera på ytre sig løs om yndlingsemnet – ægtheden er i top.

Det ægte skaber ægte følelser

Endelig anvendes samme teknik for at skabe autenticitet, da hovedpersonen får endnu et nyt job på et OldeKolle. Her skulle den bedagede skuespillerinde Thérèse Clerc spille en sympatisk forstanderinde. Clerc dør inden optagelserne og hendes bedste veninde, (der ikke er skuespiller), overtager rollen, med en overbevisning og cerutisk stemmeføring, der virker som om, hun aldrig har lavet andet end skuespil hele sit liv.

Blandine Lenoir hiver fat i et efterhånden fortærsket emne på film, ikke mindst de franske hvor Catherine Deneuve righoldigt har været fortolker. Det er modigt gjort af Blandine at bide skeer med hedeturene, de buttede hofter, Mor-Datter relationen, og midtvejs-kejtet-heden. Men Lenoir giver nyt liv til stoffet og redder langt mere end alle stikkene i land.

‘Aurore – 50 Somre’ er svær at ryste af sig – og det har jeg det helt fint med.

Værd at vide

Aurore – 50 Somre
Filmen har biografpremiere 4. oktober 2018

Distributør: 41shadows.dk

Se traileren for filmen her…


Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…