En stund med Tante 1 og Tante 2

Art & Technology på Nordkraft

I torsdags udstillede studerende på Art & Technology deres 3. semesterprojekter i kedelhallen på Nordkraft.

Kunst, der tager udgangspunkt i, eller gør brug af elektroniske medier, har vi kunnet se en del af i året der gik. Især på Platform4, men også på Utzon Centret og til kunstfestivalen PORT 2010, der stopper den 16. januar.

Interaktion var mantraet for flere af de studerendes værker. Vi gik på puder op ad trappen, hvilket skulle fremkalde en reaktion. Vi rakte ud efter klaser med popcorn, hvorefter disse (nogle gange) hævede sig op i det trådspil, de var forbundet til.

Der var også værker med lys på små lærreder og højtaler fordelt i et rum, men jeg fandt ikke ud af, hvad formålet var. Tanker kredsede derimod om, hvordan det skulle virke, om det virkede osv. Det førte ikke mine tanker hen på selve værket.

Men ét værk markerede sig og fascinerede.

Istapper, på størrelse med en pilsner flaske, var hængt op på metalstænger, side om side. De smeltede, og dråberne faldt ned i karet i bunden af stativet. På stativet var der ophængt små højttalere. Når en dråbe landede i karret, kom der, med en lille forsinkelse, lyden fra et enkelt slag på en xylofon. Da alle istapperne jo smelter, blev der skabt små melodistykker. Værket virkede umiddelbart og “let”, men har helt sikkert krævet en del teknik. ? Smukt og enkelt.

Ganske kort en lovende udstilling, og jeg glæder mig til kommende udstillinger fra Art & Technology.

Værd at vide

Art & Technology (Oplevelsesteknologi)
Hjemmeside: www.aau.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stund med Tante 1 og Tante 2