The Tender Fall - ugens koster gratis koncert

Aalborg – jeg elsker dig

Kærlighed er en stor ting og kan aldrig til fulde defineres. Der er utallige aspekter af kærligheden. Så mange, at den kan favne både de intetsigende popmelodier og de blødende operaer. Spørgsmålet er, om den kan favne et teaterstykke om vores by?

Mens vi venter

Det er Transformators egenproduktion vi skal overvære, denne premiere aften, i Transformators aflange rum. Vi har fået en automat øl, som vi sidder og små-sipper af i de gamle sofaer, på en af salens tre rækker. Skuespillerne går rundt nede på gulvet, som udgør scenen, og spiller små melodier på: Ukulele, klarinet og guitar. På væggen bag dem vises der sort/hvide billeder af Aalborg, fra gamle skibsværfter til Steso i filmen Nordkraft. Det giver alt sammen en hyggelig stemning, lidt som at sidde på Ib Rene Cairo en onsdag aften. Så lukkes døren, og lyset ude, for enden af salen, og stykket går i gang.

Turene i Gaden

Et digitalradio viser, at klokken er 6.00, og det er tid for Jonas at stå op. Radioavisen fortæller, at det er dagen for karnevallet, og at en hval har sat fast i Aalborg fjord. Jonas rejser sig for at læse i Jonas bog (bibelen), men bliver afbrudt? Lyset skinner på to mænd og en kvinde.

De fortæller i rivende fart, som i en montage, om Aalborg: Turene i Gaden, lugten af tis i Kattesundet, olieret pizzaslize på Nadia og natbussen hjem. Og vi griner, for vi genkender stederne, situationerne og de typer som skuespillerne spiller: Den bodybuildede og enfoldige Nick, der elsker gaden. Den følsomme Jonas, og hans bror med den hårde facade, der kan drikke hele natten væk og hader slipsedyrene. Og den kvindelige sygeplejerske, som har en kræftramt på hendes stue.

Vi følger dem gennem dagen, natten, frem til kl. 6.00 næste morgen. Der laves forskellige flashbacks til morgenbøn på folkeskolen. Og scenen flyttes også til DLG bygningen, hvor de fire spiller interviewer, biologer og selvbestaltede eksperter. De fortæller om, hvalens længde, størrelse og lunge kapacitet. Alt sammen meget humoristisk og vi ler.

Opsætning

Stykket kræver meget af skuespillerne, ikke mindst fysisk. De kan ikke tage et hvil bag scenen. Men det er også fuldblods skuespillere, der spiller og besjæler rollerne. Og de fortjener med rette det stående bifald, som de får da stykket slutter.

Næsten ligeså imponerende er den tekniske side af opsætningen. Der er ikke flere rekvisitter end det, der kan være i den indkøbsvogn, som bliver kørt rundt på scenen. Projektorer laver billeder på væggen og det, sammen med lyden, giver os følelsen af, at være til karneval, på diskotek eller under havet. Desuden har teateret fået hjælp af en tryllekunstner og små tricks som den foldede papirbåd, der sejlede over gulvet, giver det hele et lille drys magi.

Hvad gik galt?

Magisk er stykket desværre ikke.

Hvordan skal en kærlighedserklæring spilles? Transformator skriver i deres program at de “Forsøger at give et nuanceret og fantasifuldt portræt af Nordens Paris“. De har søgt inspiration ved at oprette en blog og lægge notatbøger på cafeer. Her har vi, Aalborgensere, kunnet skrive om vores kærlighed/had til byen. En super ide!

Problemet er blot, at det ikke mærkes, og stykket gør ikke op med klicheerne. Fokus er på karneval, fest i Gaden og natmad på Burger King eller Nadias (og disse steder bliver nævnt flere gange). Det er en del af Aalborg. Ja! – Men bestemt ikke hele historien. Og det er forhåbentlig ikke derfor at, alle vi halvtreds i salen elsker Aalborg.  Vi bliver heller ikke klogere på de mennesker der portrætteres, for selvfølgelig er der et følsomt hjerte bag det hårdeste panser! Og alle mennesker har ?noget? at bære rundt på.

Desuden, er der nogensinde strandet en hval i Aalborg? ? Det må være den i Vejle, der tænkes på! Men hvad har det med Aalborg at gøre? Og hvorfor bruge tid på det, når kærligheden til Aalborg skal formidles på halvanden time. Hvorfor ikke skifte Jonas historien ud med en parallelhistorie om Aalborg for ti år siden og nu? Eller en historie om, hvordan Aalborg føles som tilflytter eller evigtboende? Paradoksalt nok er stykket også for langt, især drukturen og pille trippet. Og anekdoterne begynder at føles, som værende fortalt før. Det skaber en rungende tomhed, som ikke er Aalborg værdig.

Aalborg jeg elsker dig

Hvis Aalborg, som stykket beskriver byen, havde trådt ind på scenen, var det som en imposant og kold betonklods, der giver dig hudafskrabninger, hvis du er anderledes. Ar på sjælen, hvis du ikke bryder dig om Gaden. Og skubber dig nådesløst i fjorden, hvis du ønsker at gøre oprør.

Måske var det Aalborg for femten år siden? Men det er ikke den by, som jeg nu bor i, den by jeg elsker. For betonen har slået revner og er begyndt at smuldre. Der er kommet store huller, hvor græsset vokser frem. Her ligger vi på solskinsdage og kigger udover fjorden, mens vi føler glæde og melankoli over at være så nærværende og dog så langt væk.

Aalborg – jeg elsker dig!

Værd at vide

Aalborg Teater
Hjemmeside: aalborgteater.dk

2 kommentarer

  • FornuftFormidleren

    Helt ærligt, Jais – du er sgu for meget.
    Smut hjem til Kristian og vug

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Tender Fall - ugens koster gratis koncert