Da klub husfred fik besøg af Kirsten og Marie

Tirsdags tristesse? Tværtimod

Der er ingen grund til tirsdags tristesse i dag, der er nemlig hele 3 spændende arrangementer, hvoraf de to er gratis, som blot venter på din deltagelse.

God fornøjelse!

Musikarkæologerne: Tobias Trier, Per Worm og Kaspar Vig ? Dyst

Huset skriver: En ulykke kommer sjældent alene? – sådan lyder mottoet for et nyt koncertkoncept med de tre sangskrivere Kaspar Vig, Per Worm og Tobias Trier. Sammen drager de på en turné gennem Danmark, hvor de dyster som solister om publikums gunst i intime korte solo-set. De tre sangskrivere spiller hver 20 minutter. Måske spiller en af dem længere, og én kortere ? det kommer an på publikums ønsker og reaktioner. Sikkert er det dog, at de slutter af med et brag af en fælles koncert bestående af nye numre, som de har skrevet i fællesskab. Sådan lyder opskriften på Dyst.

Stilen kan meget mundret kaldes for sangskriver-synth-pop rock, og opsætningen der tæller guitar, el-guitar, keyboards og trommemaskine udfordrer således også både det traditionelle sangskriverunivers, samt det gængse billede af en sangskriver som værende én mand og hans guitar. Kaspar Vig (24) og Per Worm (32) er begge aktuelle med deres solo-debut-plader og de er ikke i tvivl om, at samarbejdet i Dyst giver dem større muligheder for at få deres musik ud over scenekanten.
Huset, dørene åbnes kl 19, Entré: 95 kr. Studerende 65 kr.

Klassikerdagen fejrer Karen Blixen

Hovedbibliotekets skriver: Vi fejrer dansk litteraturs store stjerne Karen Blixen på årets klassikerdag. Få en kort introduktion til Karen Blixens forfatterskab og se eller gense filmen “Karen Blixen – Storyteller” på det store lærred i vores biograf på Scenen. Filmen varer 90 minutter.
Hovedbiblioteket kl. 16 – 17.30 Sted: Biografen på Scenen, Fri entre

ÅBEN WORKSHOP I AALBORG OM MUSIKEVENTYR I USA

Urlyd skriver: Mange bands drømmer om at slå igennem i USA, men konkurrencen er stor og vejen over Atlanten er lang i mere end én forstand. En stadigt oftere anvendt løftestang til det forjættede land er dog South By South West-festivalen i Austin Texas, i daglig tale forkortet SXSW, hvor det meste af den amerikanske musikbranche samles for at opdage morgendagens bands. Via en målrettet forudgående indsats var den nordjyske trio Tone et af de danske bands som spillede på festivalen i år, og det har siden kastet både plade- og bookingkontrakt for Nordamerika af sig.
Nu afholder Christian Villum fra Tone’s pladeselskab, Urlyd Audiovisual Recordings/Labelkollektiv, og Sofie Nielsen fra Tone, i samarbejde med ORA en workshop hvor nordjyske bands, pladeselskaber og andre nysgerrige kan få indsigt i – og drage nytte af – de erfaringer som er blevet indsamlet i det forgangne år.

Præsentationen afholdes af label manager Christian Villum fra Urlyd Audiovisual Recordings/Labelkollektiv, og vil yderligere have deltagelse af Sofie Nielsen fra Tone. Arrangementet er lavet i samarbejde med ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere),
Fri entré og foregår d. 21. september 2010 kl. 20-22 i Baghuset, Odinsgade 21, 9000 Aalborg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da klub husfred fik besøg af Kirsten og Marie