Roskilde Festival forener kunst og pizzabagning

Projektet er i bund og grund akkurat, hvad navnet antyder. Det er pizzabagning og fællesskab i skøn forening. De festivalgæster der har lyst til at bage en pizza, får udleveret dej, tomatsovs og ost, og skal blot selv medbringe topping, som deles med andre pizzabagende. Aabille har bygget forskellige stationer, der tvinger deltagerne til at bevæge sig rundt, når de skal vaske fingre, rulle pizzadej ud, tilføje topping, bage i de omdannede olietønder osv.

Vi kommer til at snakke om den så ofte omtalte grænse mellem kunst/ikke-kunst. Ida fortæller, at Aabille næppe selv ville bryde sig om at omtale projektet som et kunstværk. Det handler i stedet om mødet mellem deltagerne og samværet omkring maden.

Joachim understreger, at han synes, det er vigtigt, at de forskellige projekter ikke bliver fremstillet som kunstværker, men i stedet forholder sig åbne for festivalgængernes deltagelse. Man skal ikke bevidst bage pizza for at være med i en happening, men fordi man synes det kunne være hyggeligt.

Mit indtryk er da heller ikke, at de mange glade festivalgæster havde travlt med at tænke over, hvordan pizzabagning var styrkende for fællesskabet. Det så dog ud til, at de både koncentrerede sig om det og hyggede sig undervejs. Hele processen var en stor team-building øvelse ? og det så ud til, at det fungerede efter hensigten.

Roskilde Festival som et atypisk udstillingsrum

Roskilde kan noget andet ? og kan tillade sig noget andet ? end et klassisk galleri eller museum. Udstillingsformen er mere åben, og ifølge de to kuratorer har det også effekt på, hvordan vi tager det ind. Jeg spørger de to, om det måske egentlig handler mere om at udviske nogle grænser, fremfor at overskride dem:

Joachim: ?Jamen en grænseoverskridelse kan helt klart også fordre en grænseudviskelse. Og det er en ret spændende bevægelse.?

Ida: ?Jeg synes nu, at det er sjovere at gøre det sanseligt, end at snakke om det på et teoretisk plan.?

Joachim påpeger, at det også er dét, værker på Roskilde kan. Man kan få lov at røre ved dem, bruge dem og udforske dem. De skal kunne klare lidt af hvert.

Joachim påpeger også, at det for kunstnerne må være en meget speciel oplevelse at se værkerne blive indtaget af en hel folkemasse, hvad man ikke ser på samme måde på et museum. Ida stemmer i med, at det jo er de færreste museer, der har 90.000 besøgende på en uge.

Succeskriterier

Det er tydeligt at kunst på Roskilde Festival, bliver prioriteret mere år for år. En udvikling jeg bestemt støtter op om, men man gør det jo ikke bare ?for at gøre det?. Derfor spurgte jeg Ida og Joachim om, hvad de vil sige, er succeskriteriet for et kunstprojekt på Roskilde Festivalen?

Ida siger: ?Hvis folk vader henover et værk, uden at være bare en smule forundret over det der omgiver dem, så vil jeg ikke mene, det har den store effekt.?

Joachim stemmer i: ?Det er nok, at man bare stopper op og kigger på noget, som vi har installeret. Og så overvejer: ?hvorfor er det her? Og hvorfor er jeg her i forhold til det???

Ida understreger, at det selvfølgelig også handler om, hvilke refleksioner eller erfaringer forundringen kan skabe. ?Og meget af det handler om at åbne nogle erfaringer om, hvordan man er menneske i et rum, i en klasse, eller i et fællesskab.?

Kan pizzabagning vække forundring? 

Jeg bliver dog nødt til at stille de to et lettere kritisk spørgsmål, for kan et nuttet værk, som Ida kaldte pizzaværket, skabe den samme forundring som nogle af de mere provokerende størrelser? Fx Hesselholdt og Mejlvangs 12 flagstænger malet i forskellige hudfarver, rangordnet fra lys til mørk, med den lyseste som den højeste.

Ida: ?Nej ? overhovedet ikke. Det skal slet ikke skabe det samme. Det ville også være ærgerligt at have 30 værker, der gjorde det samme. Men jeg tror, at selvom flagstængerne vil noget andet end pizzaværket, så vil de to i sidste ende egentlig det samme.?

Joachim: ?De skaber forundring på hver sin måde, men flagene kan ikke skabe det samme møde som pizzaværket. Hvor pizzaværket ikke kan skabe præcis de samme refleksioner som flagværket.?

Ida: ?Der ligger ideologiske tanker om solidaritet i begge værker, men pizzaværket har også en anden tidsdimension, mens flagstængerne har et langt skarpere budskab. Pizzaværket er en mere åben oplevelse.?