Forfattersalon med Jørgen Leth og Dy Plambeck

Elisa Kragerup har begået en genistreg med sin opsætning af ‘Ødipus og Antigone’

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

I lørdags var jeg inde og se Ødipus og Antigone på Skuespilhusets Store Scene. Gensynet med den kære Ødipus, som jeg ellers ikke har set meget til siden mine gymnasiedage, var glædeligt. Jeg er virkelig imponeret over Elisa Kragerups opsætning af stykket. Min tvivl om, hvorvidt en støvet græsk tragedie kunne underholde mig en højhellig lørdag aften, blev manet fuldstændig til jorden. Læs mere nedenfor, og overvej så lige, om du ikke snart skal et smut i teatret.

Gennemsyret af ren lækkerhed

Det er lidt som at sidde på første række til CPH Fashion Week, når du sidder på parketten og ser Elisa Kragelunds opsætning af Ødipus og Antigone. Kostumerne er i fabelagtige klare farver, der er velour i lange baner, posede skjorteærmer, blondebluser og sneakers fra Reebok, Adidas m.fl. i det pureste guld. Det hele spiller – og det er tydeligt for enhver, at intet er overladt til tilfældighederne.

Kulissen er enkel, men så utrolig virkningsfuld. Scenegulvet kan omdanne sig fra en flad konstruktion til en trappe, der minder om et græsk amfiteater. Sceneændringerne er dramatiske og bliver brugt aktivt som en del af forestilling, fremfor at være noget, der skal foregå bag nedrullet tæppe.

Kragerup har desuden placeret en kasse, der ligner en speakerboks til et fodboldstævne på scenen. Der søger ensemblet hen og agerer både jammerkor og tilskuere. Lyden slipper ud af boksen via én mikrofon, og højtaleren er placeret på scenen og ikke ude blandt publikum. Alt der foregår i boksen bliver forstærket og får en særlig klang. Det giver det en helt særlig rumfornemmelse, som understreger vigtigheden af det, der sker i boksen. Det er en virkelig genial tilføjelse til den ellers simple scene, der udover boksen kun består af rækker med gamle stole.

Ødipus og Antigone, fotocredits: Natascha Thiara Rydvald

Ødipus og Antigone, foto credits: Natascha Thiara Rydvald

Sammenspillet skuespillerensemble

De medvirkende skuespillere fra udfører et nobelt stykke arbejde. Det behøver man ikke være teaterekspert for at se. Stykket er ikke bare gennemtygget, men helt sikkert både slugt, gylpet op og slugt igen. Resultatet er et samspil, jeg som publikum ikke kan sætte en finger på.

Peter Christoffersen er helt genial som Ødipus. Han balancerer mellem at være fuldstændig overdrevet – uden at blive pinagtig – og så at være så inderlig, at alle må holde af ham og føle hans smerte. Samspillet med Tammi Øst, der har rollen som Iokaste, er fortrinligt at se. De to udtrykker både den ømhed, der er mellem en mor og en søn, og den lidenskabelighed der er mellem et elskende par. Og det er altså stadig super mærkeligt, selvom man kender historien på forhånd og forventer det.

Ødipus og Antigone, fotocredits: Natascha Thiara Rydvald

Ødipus og Antigone, foto credits: Natascha Thiara Rydvald

Der er plads til både humor og tragedie

Ødipus og Antigone varer omkring 2,5 timer, og jeg synes faktisk ikke, at stykket på noget tidspunkt mister pusten. Jeg var underholdt hele vejen igennem, og de tre timer gik hurtigere end sidste afsnit af Bedrag på DR1. Alligevel var der stor forskel på første og andet akt.

I første akt har Kragerup ladet den humor, der bor i den græske tragedie, få frit slag. Jeg grinede højtlydt flere gange (akkompagneret af de andre tilskuere) og selvom det bevægede sig lige på grænsen, blev det aldrig plat. Humoren gav den velkendte tragedie et frisk pust, og understregede, hvorfor historien stadig er relevant. Og det er den fordi, de emner den tager op, er evigt aktuelle. Blandt andet erkendelse; er det i virkeligheden godt at vide alting, fx at man knalder sin mor? og frihed; over eget liv og skæbne, uden at skulle lytte til orakler, onkler eller fædre.

Stykkets andet akt var derimod langt mere tragisk, og faktisk lidt hårdt at gå hjem på. De to akter kan noget meget forskelligt, og begge akter er utroligt flotte: lækkerhed all over. Men jeg kan ikke sige mig fri fra at sammenligne, og da jeg gik fra Skuespilshuset, ville jeg ønske, at første akt havde været lidt længere.. Den tvetydige Ødipus vinder mit hjerte, mens historien om hans (både heroiske og egoistiske) datter, Antigone, efterlod mig ret sørgmodig.  (Spoiler: nogen dør og Onkel Kreon ender med at tude.) 

Ødipus og Antigone, fotocredits: Natascha Thiara Rydvald

Ødipus og Antigone, foto credits: Natascha Thiara Rydvald

Kragerups fortolkning ville gøre Sofokles stolt

…og du skal tage ind og se forestillingen. NU. Der var desværre halvtomme sale, da jeg var inde at se stykket, og det er fuldstændig ufortjent. Så jeg synes, at du skal købe en billet og tage ind og supporte. Til gengæld får du en fuldstændig fantastisk tur i teatret for dine penge.

Sidste spilledag er den 14. december, og der er stadig billetter til de resterende forestillinger. Der er ikke forestillinger hver uge, så tjek lige programmet og lad være med at vente for længe med at få købt billetter.
Billetpriser: fra 245 kr til 475 kr.
Læs mere om stykket, se spilledage og find billetter her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forfattersalon med Jørgen Leth og Dy Plambeck