EXEC

Northern Winter Beat 2016

Fra den 28. til 30. januar blev musikfestivalen, Northern Winter Beat afholdt i Aalborg. En festival, der foregår rundt omkring på byens spillesteder dvs. Studenterhuset, Skråen, 1000fryd, Huset, men også til lejligheden i mere uvante omgivelser som i Utzon centret og i år i sågar i en ubåd. 

Festivalen tog sin begyndelse i 2013, og du kan læse anmeldelser fra de første par år på herpå siden. Festivalen er vokset stille og roligt.

Jeg elsker idéen med at holde en festival lige inden semesterstart, hvor spillestederne ellers ikke har noget særligt på programmet. Og så var det utrolig hyggeligt at tage turen mod nord, for sige dav til de utrættelige kulturaktører, der til stadighed kæmper for at profilere byen og for at få aalborgenserne til at tage til koncerter i stedet for en tur Gaden.

Torsdag

Jeg fik set svenske Daniel Norgren på Skråen torsdag aften. Har lyttet en pæn del til hans plade ?Alabursy?, der udkom sidste år. Dystre melodier til trist lyrik. På pladen lyder han som The Tallest Man on Earths depressionsramte lillebror. Men her blev jeg vidne til en blueseksplosion. Det swingede lækkert, og jeg følte, at jeg allerede havde oplevet højdepunktet.

Inden turen hjemad fik jeg set sidste halvdel af koncerten med de unge landskvinder Pale Honey på 1000fryd. Som min sidemand sagde til mig under koncerten: ?De lyder som Baby in Vain, der er blevet voksne.? Bedre kan jeg ikke sige det.

Fredag

Om fredagen fik jeg en snas af Emma Acs på 1000fryd. Der var stillet et gammelt billedrørs fjernsyn op ved scenen, og hun var – som vanlig – iklædt en markant poncho. Med andre ord masser af stil. Det var der for øvrigt også til koncerten med De Underjordiske, som jeg også nåede at se torsdag aften på Studenterhuset. Igen utrolig stilbevidste i deres 60ér look.

Men over for svenskerne bankede tanken på med budskabet om, hvor lidt bemærkelsesværdige de danske musikere var, når det gælder selve indholdet, musikken. Jeg har simpelthen glemt melodierne, hvorimod svenskerne virkelig havde tæft for den gode melodi først og fremmest. Igen eksempelvis Daniel Norgren, der med sin stil lignede en der sidder fast i livet på en tankstation i den amerikanske Midtvesten.

Stiftende medlem af Sonic Youth, Lee Ronaldo, spillede på Utzon Centrets 1. sal, hvor man kan se ud over Limfjorden. En utrolig smuk udsigt med vandet bagved og Aalborg Portland langt til højre. Aalborg Portland der med dens store skorstene og lysene fra værket kaster drømme tilbage. Koncerten var dog ikke nogen drøm. Jeg husker en masse guitarskift, men Lee Ronaldo selv virkede udslukt.

Lørdag

Lørdagens hovednavn var igen koncerten med The Tallest Man on Earth. Og den var fænomenal! Saras Per Kristian Matsson havde band med, og det spillede bare. Hans stemme lød bedre end på pladen. Han kom ind med en imponerende energi og leverede et konstant højt niveau igennem koncerten. Jeg tror alle måtte overgive sig. Han er blevet mere poppet, med hans nyeste plade. Men hans dedikation til musikken og hans overlegne musikalske evner gør, at jeg tør spå ham større berømmelse. Måske som en moderne Bob Dylan – med hvem han allerede sammenlignes – hvem ved?

Northern Winter Beat gjorde det igen

Det var noget at det væsentligste fra min oplevelse af Northern Winter Beat. Er du ikke fra Aalborg, eller har du ikke overværet festivalen før, er der her mine bedste anbefalinger til at tage af sted næste år. Og billetten plejer at være billig. I år kun 325 kr. for over 40 koncerter.

Værd at vide

Hjemmeside: winterbeat.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EXEC