Neue Synagoge i Berlin

Malmöfestivalen & Thåström

Sidste år besøgte jeg Malmöfestivalen for første gang. Formålet var alene at se Sun Kil Moon, som spillede i teltet på Gustav Adolfs torg. Koncerten var som alle de andre koncerter gratis, og viser fint den musikalske bredde til, hvad Malmöfestivalen selv kalder, ?Nordens största hemmafest?.

Malmöfestivalen er en stor byfest, som ikke kender sin lige i Danmark! Varer en hel uge og udover de mange koncerter, i år med udenlandske navne som Matthew E. White og sigøjnerpunkerne, Gogol Bordello, er byrummet fyldt med kunst, happening, design og madboder, med alverdens kulinariske fristelser.

Kulturformidleren Malmöfestivalen - 1

 Thåström

I år valgte jeg at tage turen over Øresund torsdag, den 20. august. Målet var at se Thåström, en mørkemand og trubadur, en svensker som ingen andre. Thåström er en gammel punker, hvis tekster rammer bredere end, hvad genren ellers kan. Hans tekster er fantastiske, og numre som ?Beväpna Dig Med Vingar?, ?FanFanFan? og ?Ner Mot Terminalen? er smukke, virker dybfølte og river følelser op med rode.

Kulturformidleren Malmöfestivalen - 2

På det tætpakkede Stortorget, fyldt med publikum på tværs af køn, alder og segment, så det ikke var muligt at observere, hvordan en ægte Thåström fan ser ud, var det ikke hans evergreens, der kom til at dominere, selv om de kom til sidst. Det var tværtimod den rustne og rå lyd, fyldt med skærende guitarrifs. Og som punkerne ikke kærede sig synderligt om publikum, gik Thåström rundt om sig selv på scenen med hænderne manisk viftende i den tætte teaterrøg, som bølgede udover scenen. Når han så med rug stemme, i sangen vendte sig mod publikum, var det med albuen oppe, så den skærmede hans ansigt. På trods af alt dette var det en koncert, hvor huden sitrede, mens jeg stod ekstatisk klemt blandt alle andre og sang med på det, vi alle føler er nært.

Kulturformidleren Malmöfestivalen - 3

Alle steder, i de lokale medier og i festivalavisens leder, blev denne koncert fremholdt som den, der ville blive den største. Og Thåström overbeviste, ikke ved at lefle, men ved at være sig selv.

Et er kunstneren noget andet er, hvordan denne sættes i scene. Og en varm sommeraften på et kogende Storatorg var den bedste præmis for en ekstatisk oplevelse med Thåström.

På den anden side

Malmöfestivalen deler generøst ud med store oplevelser. Så hvis du giver den en chance til næste år, tager du, sikkert som jeg, af sted år efter år.

Værd at vide

Malmöfestivalen
Afholdes hvert år i august
Hjemmeside: malmofestivalen.se

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Neue Synagoge i Berlin