Design-minimalismen i dansk-japansk design

Knud Romers ABC på Dansekapellet

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Jeg ser stadig mine favoritfilm fra mit barndomsland fra tid til anden. Det gælder bl.a. Bambi, Labyrint og Bjergkøbing Grand Prix. For selv om filmene dengang rørte mig på en helt særlig måde, gør kvaliteten af værkerne, at de bringer glæde på tværs af generationer.

Knud Romers ABC

Min ABC bog var af Halfdan Rasmussen og ikke af Knud Romer. Men det er det for min niece, som jeg var så heldig at tage sammen med til Dansekapellet i Nordvest. Første gang for øvrigt. En meget smuk bygning, som er det gamle kapel tidligere tilhørende Bispebjerg Kirkegård.

Det var ikke Dansekapellets egenopførelse, som vi skulle se. I stedet var det Svendborg teater, der i samarbejde med Knud Romer, illustratoren John Kørner, Den Fynske Opera, sART Danseteater, som havde ført Knud Romers bidende og poetiske bogstavsfabler fra bogen til scenen.

Af med skoen og sans

Vi skulle alle af med skoene før vi i hold måtte gå ind i teatersalen, der fremstod mystisk og hemmelig. Gennem døren kunne vi høre lyden fra en trompet, og da vi fik lov til at træde ind i salen, var det hyggeligt svært at orientere sig i mørket pga. af de mange store stofstykker farvet i John Kørners smukke farver fra bogen.

En af de fire optrædende ledte os hen og ned på gulvet, hvor han uden ord fik os til med lange bløde bevægelser at kærtegne det dybe gulvtæppe. Da vi alle var faldet ned fra vores mobilafhængighed, som vi var blevet bedt om at slukke, og sad og var helt til stede, blev vi gelejdet ud til siderne. Nu kunne forestillingen for alvor begynde.

En rejse ind i ordene

De fire optrædende forførte os ved at synge og spille versene fra ‘Knud Romers ABC’. Rekvisitterne bestod af stolper til at hænge stofflærrederne på og nogle borde – mere skulle der ikke til. Nu hvor jeg tænker over det, virker det hele meget enkelt. Og selvfølgelig var det ikke det. Dygtige kunstnere får det svære til at virke let og legende. Det var som, var ‘Knuds Romers ABC’ skabt til en teaterforestilling. 

Operasangerinden leverede en vidunderlig vokal, med en skøn humoristisk timing, så vi alle kunne grine med. Danseren ikke blot dansede, men lavede akrobatiske tricks så vi sagde ?ih? og ?åh?. Musikanten fik os med sin trompet og harmonika tættere på stjernerne og ind i bogstavernes drømmeland. Mens den søde danserinde kom sukkerdrys på det hele og gjorde, at hvad der skete i det mørke scenerum nok blev medrivende, men ikke uhyggeligt.

Rejsen fortsætter

Stykket har nu spillet i Svendborg, og når du læser dette, for sidste gang i Dansekapellet ? for denne omgang. Efter stykket forsikrede teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann, at det ikke er sidste gang, vi ser ‘Knuds Romers ABC’ komme til live på en scene.

Det er et stykke, som naturligvis opleves bedst med børn. Og det skønneste var da også at se smilende og grinende hos min niece, men jeg kedede mig heller ikke selv et eneste sekund. Jeg ved det jo ikke, men mon ikke at hun om mange år tænker tilbage til denne aften som en af de bedste teateroplevelser fra barndommens land. Måske genser det og stadig glædes ved det.

Værd at vide

BaggårdTeatret
Caroline Amalie Vej 26
5700 Svendborg
Hjemmeside: baggaardteatret.dk

Dansekapellet
Bispebjerg Torv 1
2400 København NV.
Hjemmeside: dansekapellet.kk.dk

Køb bogen
Hjemmeside: liveboox.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Design-minimalismen i dansk-japansk design