Guldtuben i Det Kongelige Teater

I Blodet – den seneste danske coming of age-film

Jeg har lige set Rasmus Heisterbergs ‘I Blodet’, og jeg er mildest talt ret begejstret! Egentlig er jeg ikke ret god til at komme i biografen, selvom der tit er masser af film, jeg gerne vil se. Det sker bare ikke rigtig.. og jeg vil næsten altid prioritere en udstilling over en tur i biffen. Når jeg så endelig kommer afsted, skal der en ret gennemført produktion til for alvor at imponere mig. Selv på den baggrund imponerede ‘I Blodet’ – og så må det da være en kommentar værd i dette forum.

Den følelsesmæssige stemning rammer plet

Egentlig vil jeg gerne undgå at bruge tonsvis af plads på at forklare dig plottet. Jeg synes, du skal gå ind og se den selv. Jeg vil hellere sige noget om filmens stemning, som suger seeren ind i den følelsesmæssige tumult, det er at skulle til at være “rigtig” voksen. Altså ikke den typiske fra teenager til voksen fortælling, men fra “ung-voksen og lige flyttet hjemmefra” til “nu skal du til at tage tingene seriøst”-voksen.

Nu trykker alderen da heller ikke mere på mig, end at jeg stadig er midt i den proces. Og selvom jeg nok aldrig starter en slåskamp i afmagt eller stjæler hospitalssprit uden tanke for konsekvenserne, så kender jeg de følelser, der er i spil. Det tror jeg, at de fleste gør – og derfor virker det.

Æstetikeren er tilfreds

‘I Blodet’ også en vanvittig flot film. Jeg var betaget fra ende til anden af scener, fotografiske virkemidler, klipning… You name it. Der bliver spillet på alle tangenter, og det er især her filmens symbolik kommer til udtryk. Det fungerer, og det blandt andet fordi, historien i sig selv er holdt simpel. Jo; der er kriser, kærlighed, slåskampe, osv. og det hele sker på en enkelt sommer. Men den korte tidshorisont understreger også følelsen af, hvor hurtigt alting bevæger sig, (især) når man er i start 20’erne.

Kort og godt, så synes jeg, at du skal bruge en aften på, at gå ind og se ‘I Blodet’.
Indtil da, kan du se traileren her:

HVIS du stadig ikke er helt overbevist, så tjek lige Filmselskabets anmeldelse her og KulturRådets her. Det var dem, der overtalte mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guldtuben i Det Kongelige Teater