Opsamling på Roskilde Festival 2016

Girls in Airports på Frederiksberg Brandstation

Jeg er bestemt ikke nogen jazz-connoiseur, og jeg førhen har heller ikke været særlig god til at udnytte tilbudende i løbet af Copenhagen Jazz Festival. I år kom jeg dog afsted til et par events. Et af dem var Girls in Airports? koncert på Frederiksberg Brandstation. Det var blandt andet også på grund af spillestedet, at jeg faldt for netop denne koncert. Og brandstationen udgjorde da også en virkelig fin setting.

Venue og musik gik op i en højere enhed

Den lukkede gård udgjorde et intimt udendørs koncertsted, som passer rigtig godt til en jazz koncert en tidlig lørdag aften. Folk sad i krogene og nød de sidste solstråler inden koncerten gik i gang og solen dykkede bag de Frederiksbergske tage. Der var en rolig stemning med grupper af folk i alle aldre, der mødtes med tæpper og vin. Arrangørerne trak tiden lidt, da køen for at komme ind i brandstationens gård var længere end forventet. Folk fandt stille og roligt plads foran scenen, der var placeret i et af gårdens hjørner.

Da musikken startede bredte roen sig som en steppebrand. Sjældent har jeg set så koncentreret et publikum. Flere lyttede med lukkede øjne og stort set hele massen bevægede sig rytmisk og vuggende i takt med musikken. Girls in Airports? sange var melodiske prydstykker, der byggede op, kulminerede og virkelig imponerede. Der var vist ikke en blandt publikum, der ikke blev revet med af bandets stemningsfyldte melodier.

?Ret rart sted at være? 

Bandet selv virkede oplagte, selvom de blankt indrømmede at de netop var fløjet ind fra en koncert i Spanien. Det var dejligt at se et band, der levede sig helt ind i deres egen musik, jammede lige tilpas meget, og havde overskud til at tale til deres publikum. En af saxofonisterne fik til store klapsalver også udtalt, at Frederiksberg Brandstation i det øjeblik da var “et ret rart sted at være.?

Om Copenhagen Jazz Festival

Girls in Airports spillede på festivalens 9. og andensidste dag. I alt har der i løbet af festivalen været 1396 koncerter, fordelt på 125 spillesteder. Dermed er Copenhagen Jazz Festival Københavns største musikfestival.

Årets udgave var den 38. og jeg tør godt garantere, at jeg fremover vil være endnu bedre til at udnytte festivalens tilbud. Stemningen er skøn og alle tiltagene smitter af på resten af byen. Der var fx også en virkelig dejlig stemning på Gaarden & Gaden, da Tue Track vendte plader fredag aften.

Find mere information om Copenhagen Jazz Festival på www.jazz.dk og Girls in Airports på www.girlsinairports.net

English recap

The biggest festival in Copenhagen – Copenhagen Jazz Festival – has just ended. With more than 1300 concerts this year the festival set new records in attending audience. One of the more interesting venues this year included Frederiksberg Firestation, where Girls in Airports played a concert early Saturday evening. It was great to see the intimate setting and the moving melodies combined in a ?meant to be?-kind of state. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opsamling på Roskilde Festival 2016