Carnage af Roman Polanski

Carnage starter med at kameraet panorerer ud over en park med New Yorks skyline i baggrunden. Foran løber børn rundt og leger, måske også de to drenge, som spiller hovedrollen for de to forældrepar, som befinder sig indenfor i lejligheden, der tilhører Penelope, spillet af Jodie Foster, og Michael, spillet af John C. Reilly. Det er den højere middelklasses problemer, det her drejer sig om.

Carnage starter med at kameraet panorerer ud over en park med New Yorks skyline i baggrunden. Foran løber børn rundt og leger, måske også de to drenge, som spiller hovedrollen for de to forældrepar, som befinder sig indenfor i lejligheden, der tilhører Penelope, spillet af Jodie Foster, og Michael, spillet af John C. Reilly. Det er den højere middelklasses problemer, det her drejer sig om.

Computeren lader printeren udskrive en erklæring, hvis formulering de inden da er kommet frem til, at Nancys og Alans søn spillet af henholdsvis Kate Winslet og Christoph Waltz, har slået halvanden tand ud af Michael og Penelopes søns mund med en kæp. Penelope folder papiret sammen og siger, ?hvor er det dejligt, at vi kan løse det på en civiliseret måde?.

Men problemet bliver ikke afløst af gensidig forløsning og Nancy og Allan kommer ikke længere end ud til elevatoren, før de bliver hevet ind igen. For der er stor forskel på hvordan ?ulykken? tolkes. Og da Penelope og Michael forsøger at skabe gode miner og udglatte, opdager de hurtigt de store revner i overfladen, som anstændigheden løber ned i, i stedet for at dække.

Det er sort komedie. Hvor ægtefællerne skifter holdninger, danner alliancer på tværs, hvor der slides på nerverne og facaderne smuldrer. Og sammen med kameraet, der er helt tæt på (vi ser oftest personerne i halvtotal) skabes der er en knugende stemning, som forløses i høflige fornærmelser, 16 års whisky og til sidst i vredesudbrud og apati.

Roman Polanski har sikkert moret sig med at skabe filmen, og det gjorde jeg også som tilskuer. At det er en teaterfilm, filmen foregår i realtid med få sceneskift, er ikke noget problem, det underbygger fint en af filmens pointer – hvor let det dyriske i mennesket træder frem, når vi bliver presset.

Det kan med rette menes, at det måske et lidt for sort syn på mennesker. Men skuespillerpræstationerne bærer, hvor manuskriptet halter. Især Jodie Foster skal fremhæves. Hendes udvikling fra bedrevidende og over-pædagogisk til ren hysteri er sublimt skuespil. – Carnage er ikke en stor film, men en skøn, stikkende oplevelse, som klart kan anbefales.

Info
Hjemmeside: biffen-aalborg.dk
Hjemmeside: Imdb.com